Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Automatiseret gearkasse er blevet forfinet endnu en gang

Torsdag 5. maj 2022 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Volvo Trucks øger skiftehastigheden i sine I-Shift gearkasser med op til 30 procent. Den hurtigere respons giver større smidighed og forbedrede køreegenskaber ved kørsel med både dieselmotorer og fuldelektriske drivliner

Automatiseret gearkasse er blevet forfinet endnu en gang
Den betydelige forbedring af køreegenskaberne, som gælder for drivliner på alle emissions-niveauer, er opnået gennem et opdateret og forbedret samspil mellem motor og I-Shift-gearkasse. 


Opdateringen omfatter blandt andet hurtigere aktivering af koblingen, hvilket giver en kortere afbrydelse af drejningsmomentet, som så igen gør gearskiftet blødere, hvilket igen fører til en mere harmonisk køreoplevelse.


- Hurtigere gearskift gør det muligt at optimere gearvalget endnu mere effektivt. Og jo flere gearskift, der kræves på grund af belastning, terræn og vejens forløb, jo mere vil forbedringerne blive værdsat af chaufføren. Med op til 30 procent hurtigere gearskifte, som I-Shift nu gør muligt, vil chauffører helt sikkert opleve en meget positiv forskel, siger Pär Bergstrand, der er Heavy Duty Transmission Manager hos Volvo Trucks.


De hurtigere gearskift opnås gennem flere forbedringer. For det første leverer opdaterede sensorer nu endnu mere nøjagtige data til gearkassens styreenhed, som desuden er opdateret med ny software og en hurtigere og kraftigere mikroprocessor. For det andet gør en ekstra skive i gearkassebremsen, at den reagerer hurtigere op til et gearskift, så det kan udføres tidligere. Endelig er mængden af nødvendig trykluft til at udføre gearskiftene også reduceret i forskellige aktiveringssystemer ved for eksempel skiftegafler, kobling og gearkassebremse, for yderligere at kunne udføre hurtigere gearskift.


Da I-Shift blev introduceret allerede i 2001, var det den første automatiserede transmission nogensinde, der var udviklet specifikt til tunge lastbiler. Den kan samarbejde med hele drivlinen, da transmissionssystemet er skræddersyet til motoren og køretøjets øvrige komponenter allerede i udviklingsfasen. Det bidrager desuden til et lavere brændstofforbrug - og derved reduceret miljøbelastning, lige som det fremmer sikkerheden og andre vigtige fordele, herunder reduceret støjniveau, færre vibrationer og mindre fysisk belastning på chaufføren.


- Med introduktionen af de mange forbedringer og nye varianter gennem årene har I-Shift haft en enestående evne til at følge med tiden og løse flere og mere avancerede opgaver på effektive måder. Det betyder ikke kun at levere høj ydeevne og lavt brændstofforbrug men også at levere enestående køreegenskaber og komfort til gavn for chaufførerne, siger Pär Bergstrand.


I dag er alle tunge Volvo-lastbiler konstrueret med I-Shift som standard. Siden introduktionen har Volvo Trucks leveret over én million lastbiler med I-Shift gearkasser.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst