Ny intermodal forbindelse er åbnet mellem Tyskland og Sverige
Onsdag 27. april 2022 kl: 11:50
Af: RedaktionenTX Logistik, der er en del af italienske Mercitalia Group (Gruppo FS Italiane), har med en ny intermodal forbindelse med to ugentlige togafgange mellem Duisburg i Tyskland og Katrineholm i Sverige styrket sine intermodale transportaktiviteter. TX Logistik opererer den nye forbindelse for Samskip Multimodal
Togene, der havde første afgang mellem Duisburg og Katrineholm 6. april, bliver lastet og sat sammen på Duisburg Rail Terminal (DRT) i, hvorefter TX Logistik overtager dem på den nærliggende Krefeld-Uerdingen station.
Herfra kører togene mod nord via Padborg, Øresundsbron og Malmö og videre til GDL-terminalen i Katrineholm i Södermanlands län omkring 150 kilometer sydvest for Stockholm.
Togene er omkring 700 meter lange og kan laste op til 42 lastbiltrailere eller tilsvarende enheder - eksempelvis veksellad og containere.
Samskip Multimodal er ansvarlig for at styre den tilgængelige kapacitet på jernbanen.
- Vi samarbejder allerede med Samskip i den maritime sektor og transporterer containere på forbindelsen fra havnen i Rotterdam og ind i Europa til München, siger Bernd Weisweiler, der er Director Business Development hos TX.
Hovedårsagen for at udvide samarbejdet med intermodal continental trafik er et højt serviceniveau. En anden årsag er, at TX Logistik er en af blot tre operatører, der har licens til at køre med tog over Øresundsbron.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Reservedele var gemt væk - dansk forhandler af togreservedele vil betale én million kroner i bøde
- Drenge kastede sten mod tog
- Lufthavnsstation er åbnet efter udvidelse
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Togoperatør uddanner rekordmange lokomotivførere
- Togene er igen på sporet mellem Aarhus og Hinnerup
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


