Chauffører skal tanke genbrugsolie hos VVS-grossist
Onsdag 16. februar 2022 kl: 10:51
Af: RedaktionenI denne uge begyndte chaufførerne, der kører for landets største grossist inden for VVS, Vand & Kloak - Brødrene Dahl - at tanke genbrugsolie. Virksomheden har opsat egne tankanlæg fem steder i landet, som skal forsyne lastbilerne med det bæredygtige brændstof. Brødrene Dahl nedbringer derved CO2-udledningen i logistikken med omkring 90 procent
Genbrugsolien - der reelt er HVO100 diesel fremstillet af rest- og affaldsprodukt fra eksempelvis industri og husholdninger - bliver leveret til Brødrene Dahl's egne tankanlæg, der stilles op ved virksomhedens distributionsterminaler. Samlet har Brødrene Dahl brugt et to-cifret million-beløb på omlægningen.
- Det har fra starten været afgørende for os at etablere vores egen brændstofforsyningskæde. På den måde har vi sikkerhed for, at der er genbrugsolie i tankene på de lastbiler, der kører for os. Når vi siger, at vi bruger genbrugsolie, vil vi kunne stå ved det. Det er vigtigt for os. Derfor har vi investeret i anlæggene, siger logistikdirektør i Brødrene Dahl, Lasse Halliday.
Brødrene Dahl har hver dag 110 distributionsbiler på vejene, der køres af faste vognmænd. Bilerne tilbagelægger i snit 22.000 kilometer dagligt fra Brødrene Dahls centrallagre i Randers og Brøndby til otte terminaler rundt om i landet og derfra ud til kunderne.
- Dieselforbruget er den suverænt største CO2-synder i vores logistik. Vi bruger omkring 5.500 liter diesel i transportleddet hver dag, og at vi nu kan skære det ud af ligningen, har meget stor betydning i klimaregnskabet, siger Lasse Halliday.
Ifølge DI’s Klimakompas får virksomheder nedskrevet deres CO2-forbrug med 100 procent, når de skifter til genbrugsolie. Brødrene Dahl har dog valgt kun at godskrive 90 procent, da der stadigvæk forbruges noget CO2 i forbindelse med rensning og transport af genbrugsolien til terminalerne.
- Vi vil gerne kommunikere troværdigt. Derfor går vi for eksempel heller ikke ud med en stor kampagne om, at vi nu kører 100 procent CO2-frit, for vi vil stadig have en udledning lokalt, hvor vi kører. Men i forhold til det globale klima går regnskabet i nul, fordi vi bruger et genanvendt produkt i stedet for ny produceret olie, siger Lasse Halliday og fortsætter:
- Vi er ikke i mål, og vi arbejder videre med at nedbringe vores CO2-udslip. Ambitionen er, at vi skal helt væk fra at udlede CO2, når vi kører, og derfor følger vi udviklingen inden for el- og brintbiler tæt. Teknologien, rækkevidden og økonomien er der desværre ikke endnu, men frem for at sidde stille og vente i måske tre eller fem år, ønsker vi at handle og bidrage aktivt, og det kan vi gøre med omstillingen til genbrugsolie, som er det bedste, vi kan gøre her og nu.
Brødrene Dahl har sat genbrugsolietanke op ved fem terminaler i Ringsted, Taulov, Randers, Kibæk og Aalborg. De øvrige tre terminaler på Fyn og i Brøndby ligger ved siden af tankstationer, hvor lastbilerne kan tanke genbrugsolie.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Bestanden af lette lastbiler er blevet mindre de seneste år
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- - Det var en positiv oplevelse
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet
- Bestanden er steget med 1,1 procent
- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Antallet af nyregistreringer faldt med 4,8 proncet i årets første fire måneder
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Toldere og politi fandt 27.400 cigaretter i førerhus og lastrum på tyrkisk vogntog
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |