Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politikere besøgte skånsk havn med bornholmske forbindelser

Onsdag 10. november 2021 kl: 10:41
Af: Redaktionen

Politikere besøgte skånsk havn med bornholmske forbindelser
Medlemmer af det svenske og danske transportudvalg på besøg i Ystad Havn.

Mandag besøgte flere medlemmer af Folketingets Transportudvalg og Sveriges tilsvarende udvalg - Riksdagens Trafikutskott - Ystad Havn, som eksempelvis har forbindelse til Bornholm. Formålet med mødet var at diskutere, hvordan transportkorridorer over grænsen kan sikres, så Bornholm ikke bliver afskåret fra København og fastlandet, og så man fra Sverige stadig forsat har adgang til Københavns Lufthavn. Værterne for besøget var Ystads kommune og Ystad Havn

- Det er en ære at have besøg af trafikudvalgene fra begge landes parlamenter for at kunne vise dem de udfordringer, som vi står over for. Diskussionen har været meget konstruktiv, og jeg er glad for at opleve den interesse, som medlemmerne har vist for den store investering, som kommunen for nylig har lagt i Ystad Havn, sagde Björn Boström, der er direktør for Ystad Havn, efter mødet.


En af mødets deltagere var Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), som argumenterede for en øget færgetrafik til Bornholm samt en udvidelse af E65, så der kommer til at være motorvej hele vejen til Ystad. Thomas Thors understregede vigtigheden af, at landene garanterer, at der for fremtiden altid vil være åbne transportkorridorer gennem Sydsverige, mellem Bornholm og resten af Denmark, også i krisetider.
 

Mange af de besøgende politikere deltog i diskussion, heriblandt også Peter Juel-Jensen, der er Venstres bornholmske folketingsmedlem. 


- Det er gennem denne type besøg, at udvalgene får et konkret og fælles billede af de problemer, som mennesker og virksomheder står over for i deres hverdag. Forbindelsen via Ystad Havn er Bornholms vigtigste forbindelse til det danske fastland, sagde Peter Juel-Jensen og fortsatte:


- Det er tydeligt, at ruten til Bornholm ikke har fungeret under pandemien og ligeså har svenskerne haft svært ved at komme til Kastrup. Der er meget læring at tage med til fremtidige kriser. Vi skal skabe en større forståelse mellem landene, så Øresundsregionen og Bornholm kan udvikle sig til deres fulde potentiale.


Elin Gustafsson, der svensk rigsdagsmedlem for Socialdemokraterna, og repræsenterer Skånes sydlige län, som blandt andet omfatter Ystad, er medlem af den svenske Rigsdags transportudvalg - Riksdagens Trafikutskott, fremhævede, at hun havde haft det privilegium at få sine svenske og danske kollegaer på besøg i sin valgkreds og i Øresundsregion med det formal at undersøge nogle af de fælles udfordringer. 


- Jeg er især glad for, at mine svenske kolleger har haft mulighed for at få et indblik i den rolle, som Ystad Havn spiller for Skåne og for hele Sverige, og et indblik i behovet for forbedringer af infrastrukturer, især gennem havnens forsatte udvikling og ved at føre E65 til Ystad, sagde Elin Gustafsson.

 
De to transportudvalgs besøg i Ystad Havn var en del af en studiedag, der havde til formål at styrke det politiske samarbejde på tværs af grænsen, at få et indblik i de faktiske forhold i Øresundsregionen og diskutere en række transportpolitiske spørgsmål. Udover besøget i Ystad Havn var Øresundsbroen også et emne for diskussion, hvor blandt andet kapaciteten, godstransport og flere faste forbindelser over Øresund blev diskuteret.
 



 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst