Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
KLIMARÅDET I EN NY ANALYSE OM LANDTRANSPORT:

El kan drive fremtidens lastbiler

Torsdag 14. oktober 2021 kl: 08:57
Af: Redaktionen

I en ny analyse vurderer Klimarådet de klimavenlige teknologiske løsninger til landtransport med lastbiler. På den baggrund kommer Klimarådet med en række anbefalinger til regeringen om den tunge transport i fremtidens klimaneutrale samfund

På baggrund af analysen "Veje til klimaneutral lastbiltransport" konkluderer Klimarådet, at en betydelig del af både de små og store lastbiler i fremtiden formentlig vil køre på el.


I de fleste tilfælde vil batterilastbiler kunne erstatte de mindre diesellastbiler, som kører kortere ture og for eksempel kører med varer i og omkring de store byer. I forhold til de lange ture med større lastbiler er det ifølge Klimarådet sværere at udpege den teknologi, der vil blive den fremherskende i fremtiden. Men Klimarådet konkluderer i sin analyse, at batterilastbilerne ser ud til at blive samfundsøkonomisk billigst i 2030 for mange typer kørsel, når man medregner CO2-omkostningerne. Kort rækkevidde og lang opladningstid kan dog være en udfordring for nogle lastbiltyper og ved særligt krævende opgaver.


Såkaldte el-veje, hvor lastbiler kan få strøm fra luftledninger over vejene via en pantograf, kan ifølge Klimarådets analyse løse batteriernes udfordringer med rækkevidden - hvis altså de udbredes i Europa. Og hvis mange bruger elvejene, kan den løsning være lige så billig som de batteridrevne lastbiler. 


Etablering af el-veje kræver dog politisk koordination i EU og ikke mindst store investeringer til at etablere køreledninger over de europæiske veje i stor skala.


El kan også komme i spil via brint produceret på strøm fra eksempelvis vindmøller og solceller. Dog er brint som energibærer til lastbiler ifølge Klimarådets beregninger dyrere end batterier og el-veje. Og det er på trods af faldende priser på brintproduktion. En afgørende faktor er, at brint har en væsentligt dårligere energieffektivitet end batterier og elveje. Omvendt har brinten ikke batterilastbilernes udfordring med rækkevidde og kan derfor få en vigtig rolle på de lange ture. I alle tre tilfælde vil der skulle produceres betydelige mængder grøn strøm til at dække energibehovet.


Interesserede kan læse Klimarådets analyse "Veje til klimaneutral lastbiltransport" her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Organisationer på industri-området:
- Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og Landdistriktsudvalget
- Ringsted-vognmand hentede tre-akslet kærre i Hedensted
- Flere trafikanter var mere optagede af at tage billeder
- International distributør med speciale i ekspresforsendelser har bestilt 131 lastbiler i Holland
- Transportbranchen løfter produktionen
- Stor kontrol afslørede stjålet værktøj, narkokørsel og brud på køre- og hviletidsreglerne
- Tunnel er på vej mod første kilometerpæl
- Tre-akslet city jord tiptrailer er leveret med automatisk rullepresenning
- Solceller på taget betyder mindre CO2-udledning fra diesellastbiler
- Chauffør får bøde for at køre ind i en bro i Holbæk
- Leverandør af byggematerialer og andet godt har åbnet sit nye nationale distributionscenter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst