Diesel bliver igen billigere end benzin
Onsdag 11. juni 2008 kl: 08:24
Af: RedaktionStatoil vurderer, at det kun er midlertidigt, at en liter diesel koster det samme eller mere end en liter benzin- branchefolk er dog uenige
Spekulation, små lagre og flere private dieselbiler og firhjulstrækkere på landevejene har sendt dieselpriserne op i rekordhøje 11,60 kroner. Tilsvarende koster en liter blyfri 95 oktan benzin 11,75 kroner. Siden midten af marts har diesel og benzin kostet stort set det samme, men oliehandler Peter Rasmussen, Statoil, vurderer, at denne tendens er midlertidig.
- Jeg gætter på, at den nuværende situation er midlertidig. Modsat tidligere på foråret, hvor diesel i en periode var dyrere end benzin, ser vi i dag, at benzin igen er dyrere end diesel, men at prisforskellen er mindre end den, vi har været vant til. Over tid vil vi nok se, at prisforskellen mellem benzin og diesel igen øges, så benzin koster mere, siger Peter Rasmussen tilErhvervsBladet.
Afgifter er lavere end for benzin
Afgifterne til den danske stat er 1,31 kroner lavere for diesel end for benzin. Derfor påpeger flere olieselskaber, at dieselen er relativt billigere end benzinen i Danmark. Hvis afgifterne på benzin og diesel havde været ens, ville diesel i dag have været markant dyrere end benzin ligesom i Sverige.
Ikke alle er dog enige om, at diesel bliver billigere end benzin på sigt. Det afhænger i et vist omfang af, hvor meget af prisdannelsen, der skyldes spekulation og begrænsede lagerbeholdninger, og hvor meget der skyldes den faktiske efterspørgsel.
Udbud og efterspørgsel
Ifølge formand Steffen Pedersen, Energi- og Olieforum, (tidligere Oliebranchen) er det vækstøkonomierne i Kina, Indien og Mellemøsten, der først og fremmest er årsagen til den øgede efterspørgsel.
- Jeg anerkender, at en vis del af prisstigningerne skyldes spekulation, men jeg afviser, at der bevidst holdes råolie tilbage fra markedet for at presse priserne op. Der efterspørges mere diesel, og derfor er det naturligt at priserne stiger hurtigere, siger Steffen Pedersen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




