Arbejdstilsynet tager igen på tilsyn
Fredag 29. maj 2020 kl: 12:32
Af: RedaktionenAlle Arbejdstilsynets tilsynsførende vil fra 8. juni igen føre tilsyn med arbejdspladserne i alle brancher efter at have kørt på lavt blus i de seneste måneder om følge af indsatsen mod spredning af corona-virus. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet
Det betyder flere tilsynsførende på landevejene, og at der igen vil blive ført tilsyn med alle typer af arbejdsmiljøproblemer. Den øgede tilsynsaktivitet giver samtidig mulighed for at genoptage de helhedsorienterede tilsyn (HOT) i bygge- og anlægsbranchen.
Arbejdstilsynet vil dog fortsat tage et særligt hensyn til hospitals- og plejesektoren, som på grund af coronasituationen er underlagt helt særlige arbejdsbetingelser. I disse sektorer sættes der ind med målrettet tilsyn med primært fokus på forebyggelse af smittespredning og ulykker.
- Flere og flere kan igen møde ind på arbejde i takt med den gradvise genåbning af samfundet. Det glæder mig, at det nu også er blevet tid til, at vi sender alle tilsynsførende rundt på landets arbejdspladser igen. Men jeg vil gerne slå fast, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod coronasmitte. Arbejdstilsynet vil holde skarpt øje med, at dette sker, så vi får en ansvarlig tilbagevenden efter corona, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Arbejdstilsynets tilsynsindsats har efter nedlukningen af Danmark i perioden fra 13. marts til 14. april været begrænset til tilsyn med alvorlige ulykker og klager. Siden 14. april er tilsynsindsatsen i takt med genåbningen gradvist blevet udvidet til at omfatte målrettet tilsyn med fokus på forebyggelse af smitterisiko og ulykker. Det skete først i brancher med tilrejsende arbejdskraft, bygge- og anlægsbranchen, vejgods og det grønne område og blev siden udvidet til alle åbne brancher, dog med undtagelse af hospitals- og plejesektoren.
Udvidelsen af Arbejdstilsynets tilsynsindsats fra 8. juni betyder:
- At alle tilsynsførende igen fører tilsyn
- At der føres grundtilsyn i alle brancher, dog med undtagelse af hospitals- og plejesektoren
- At der føres helhedsorienteret tilsyn (HOT) i bygge- og anlægsbranchen
- At der i hospitals- og plejesektoren føres målrettede tilsyn med primært fokus på forebyggelse af ulykker og smitterisiko, samt alvorlige ulykker og klager
- At der på alle tilsyn er fokus på forebyggelse af coronasmitte
- At Arbejdstilsynet fortsat kører på alvorlige ulykker og klager i alle brancher
- At Arbejdstilsynets Call Center fortsat vil vejlede om arbejdsmiljø og forebyggelse af coronasmitte
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Letbane kørte med færre passagerer
- Arbejdet med at anlægge overhalingsspor i København begynder til foråret
- Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Overskud på 732 millioner kroner kom hjem på skinner
- Buschauffør blev stukket med en kniv
- Antallet af togrejsende over Storebælt steg sidste år med 8,2 procent
- Vintervejret fik flere til at rejse med metroen i København
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




