Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Privat uddannelsesinstitution sender første hold faglærte lastbilchauffører ud på vejene

Onsdag 27. maj 2020 kl: 10:05
Af: Redaktionen

Det første hold af faglærte lastbilchauffører fra den private uddannelsesinstitution på transportområdet, Dekra, har bestået svendeprøven. Der med er 15 nye faglærte lastbilchauffører klar til at køre ud med gods. Det er tre år siden, at Dekra Hovedstaden i Brøndby optog de første elever på sin erhvervsuddannelse i vejgodstransport

- Eleverne på det første hold har hver især grund til at være stolte, og det samme har vi som uddannelsesinstitution. Vi søgte om at lave erhvervsuddannelsen, fordi vi gerne ville bidrage til at afhjælpe manglen på faglærte chauffører i Danmark, og det er lykkedes. Fremover vil vi hvert halve år udklække nye chauffør-svende, der har været igennem en grundig teoretisk og praktisk uddannelse, siger direktør for Dekra Erhvervsskole, Anja Brauner Kristiansen.


Aktuelt har Dekra et par hundrede elever gående på sin erhvervsuddannelse i vejgodstransport, og det tegner ifølge Anja Brauner Kristiansen derfor godt for transportsektorens fremtid.


- Da vi startede uddannelsen, var manglen på faglærte chauffører kun én af branchens udfordringer. Der manglede i det hele taget chauffører, gennemsnitsalderen blandt eksisterende chauffører blev højere og højere, og det var svært at gøre de unge interesserede i chaufførfaget. Men med det første hold svende har vi bevist, at det ikke behøver at være sådan, og nu skal vi fortsætte i samme spor, siger hun.


Fastholde motivation
Dekra tiltrækker blandt andet de unge ved at samarbejde med ungevejledere og elever, der fortæller om uddannelsen. Dekra gør opmærksom på chaufføruddannelsen på sociale medier, hvor de unge færdes, og kan i kraft af et tæt samarbejde med transportbranchen tilbyde sine elever lærepladspladsgaranti.


Dekra fremhæver, at selve undervisningen er indrettet efter de unges forskelligheder og kompetencer, og at der bliver arbejdet meget med nærhed og relationer for at fastholde de unges motivation.


- En del af de unge har før måttet droppe deres uddannelse på grund af manglende motivation eller mangel på læreplads, og for nogle af dem kan det være hårdt at sidde mange uger på skolebænken ad gangen. Derfor arbejder vi løbende med det praktiske og med fokus på, at det handler om at køre lastbil. På Dekra EUD har vi som specialiseret erhvervsskole kun fokus på transportsektoren, og derfor kan vi sikre, at de unge mennesker dag efter dag oplever stor interesse og høj faglighed fra alle voksne omkring dem, siger Anja Brauner Kristiansen.


Udover EUD Vejgods i Brøndby udbyder Dekra en erhvervsuddannelse til buschauffør i Vejen.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst