Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
FAGFORBUND EFTER FYRINGER I LUFTHAVN:

Luftfarten har brug for langsigtet hjælp

Torsdag 14. maj 2020 kl: 11:09
Share  


Af: Redaktionen

Billund Lufthavn har varslet, at en tredjedel af medarbejdersatben snart vil få stukket en fyreseddel i hånden. Fagforbundet HK Privat frygter, at fyringerne inden for luftfarten vil eskalere, hvis der ikke kommer en mere langsigtet plan for økonomisk støtte til branchen

Næstformand i HK Privat Anja C. Jensen ærger sig på baggrund af fyringerne, der svarer til 270 fuldtidsstillinger, over at S-Regeringen og Folketinget endnu ikke er klar med en mere langsigtet plan for netop luftfarten.


- Luftfarten var en af de første brancher, der blev lukket ned, hårdt og brutalt, og de bliver sandsynligvis også en af de sidste, der kommer til at lukke op igen. Dertil kommer, at der kan være særdeles lange udsigter til, at de er tilbage på en omsætning, der ligner den, der var før corona-krisen, siger Anja C. Jensen og påpeger, at det jo ikke kun er danske, men også internationale forhold, der gør sig gældende, og at det er helt afgørende, at der findes en løsning, der kan holde branchen og dermed de mange ansatte på vingerne.


- S-Regeringen har tidligere vist nogen modstand mod branchespecifikke indsatser, og det forstår vi godt. Men med et bredt forlig om pakken til rejsebranchen er der håb! Og ingen har så meget brug for det som luftfart. Vi erkender, at der ikke vil være det samme antal arbejdspladser i luftfart om et år, som der er nu, men vi har ikke råd til at lade en hel branche og dermed en række følgeerhverv gå neden om og hjem, siger Anja C. Jensen videre.


Næstformanden for HK Privat understreger, at det er helt essentielt med en plan, der rækker resten af året ud, og Billund Lufthavn er for hende et klart eksempel på det.


- Billund Lufthavn har allerede en stor del medarbejdere hjemsendt på hjælpepakken, men når de skal kigge frem og justere antallet af medarbejdere op mod forventede indtægter, så kigger de lige nu ind i et scenarie, der hedder, at pakken udløber onsdag 8. juli, og så har de ikke andet valg end at afskedige. Perioden skal forlænges og beskeden må komme nu, fastslår hun.


HK Privat Sydjylland har ca. 85 medlemmer i lufthavnen, og for formand Henny Fiskbæk handler det nu om, at man får forhandlet nogle ordentlige aftaler, og at S-Regeringen vil fjerne de snubletråde, der kan være for opsagte ansatte, der har brug for videre- og efteruddannelse.


- Det her er simpelthen en katastrofe for området. Det er mange personer og familier, der bliver ramt, og det i en branche, hvor der desværre heller ikke er de store udsigter til, at man kan vende tilbage, når vi åbner grænserne igen. Derfor skal der virkelig fokus på uddannelse. Og alt det, der hedder, at der kan være ventetid på uddannelse ved ledighed, det skal bare ændres med det samme. Og jeg mener hellere i dag end i morgen.


Henny Fiskbæk er ærgerlig over opsigelserne, men glæder sig trods alt over, at medlemmer af HK Privat har et ekstra sikkerhedsnet ved opsigelse i form af organisationens kollektive lønforsikring.


HK Privat stiller på linje med andre organisationer tre klare krav til politikerne:
  • Hjælpepakkerne for luftfart skal forlænges til udgangen af 2020 - og beslutningen om dette skal træffes hurtigt
  • Der skal være frie muligheder for kompetenceudvikling ved hjemsendelse - også før afskedigelse
  • Der er behov for en straksret til jobrettet uddannelse, så ledighed ikke bliver ventetid, men læringstid




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 87,8 procent færre valgte at flyve
- Lufthavn forventer et sommerfald på mellem 85 og 95 procent
- Politisk flertal har aftalt en genstart af luftfarten
- Østjylland og Sydnorge får syv-dages sommerrute
- Gratis vejrdata skal blæse samfundet mod mere bæredigtighed
- Flere byer får flyforbindelser tilbage
- Skatteforvaltningen indgår kontrakt om nyt system til import og toldangivelser
- Flypassagerer kan klage over aflyste rejser indenfor EU
- Danmark fik en klima-aftale inden sommerferien
- Enhedslisten stiller modkrav for at støtte genstart af luftfarten
- Kommende tysk EU-formandskab har åbnet sin web-side
- Lavprisflyselskab genåbner 76 ruter og sætter yderligere 12 fly i drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst