Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi

Onsdag 6. maj 2026 kl: 11:41
Af: Redaktionen

Færgen »Stena Vinga«, der tidligere hed »Hammerodde« og var en af Bornholmstrafikkens færger, har skiftet ejer for tredie gang. Stena Line, der købte ro/pax-færgen i 2018, har solgt den til DFDS, som i øjeblikket har chartret færgen og indsat den på sine ruter mellem Jersey-øerne og henholdsvis England og Frankrig

DFDS oplysere, at købet ventes at være afsluttet i løbet af november, og at færgen vil fortsætte med at sejle på DFDS' Jersey-ruter, hvor den har sejlet med gods og passagerer siden marts 2025.


- Tilføjelsen af Stena Vinga styrker yderligere vores flådes robusthed. Færgen har vist sig at passe godt til Jersey og har præsteret godt under charterperioden. At indlemme den i vores egen flåde er et naturligt skridt, der understøtter vores langsigtede drift og forpligtelse over for Jersey, siger Mathieu Girardin, der er chef for DFDS’ færgedivision.


Den 125 meter lange færge kan medtage op til 400 passagerer og 200 biler og har en godskapacitet på 1.500 lane-meter. Færgen, der blev bygget til Bornholmstrafikken i 2005, er udstyret med 40 kahytter, en restaurant, en taxfree-butik, en biograf og en lounge med liggestole.


DFDS oplyser videre, at »Stena Vinga« vil blive omflaget og fremover sejle under britiske flag og med britiske ansættelsesvilkår for søfolk. DFDS planlægger at begynde rekruttering på alle niveauer og forventer at skabe 70 nye stillinger - herunder kadetter og lærlinge - for at understøtte den fortsatte vækst i driften.


»Stena Vinga« vil blive omdøbt for at passe ind i DFDS’ nuværende flåde.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Gratis transport har fået flere til at parkere ved letbanestation
- Togoperatør kørte 6 millioner kroner hjem i første kvartal
- Elektriske delecykler skal hjælpe landsbyborgere tættere på offentlig transport
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
- Reservedele var gemt væk - dansk forhandler af togreservedele vil betale én million kroner i bøde
- Politiet i Østjylland fik flere anmeldelser om pirattaxier

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst