Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
Torsdag 9. april 2026 kl: 10:09
Af: Redaktionen
Maxus Deliver 9 med diesel-drivline. (Foto: Maxus)
Det kinesiske bilmærke, Maxus, der i dag er kendt som et elektrisk bilmærke, tilbyder også dieselvarebiler i både det mellemstore og store segment. Hos RSA Danmark, der importerer Maxus-varebiler, peger man på, at diesel stadig er vigtigt i Danmark, hvor dieseldrevne varebiler har en markedsandel på omkring 70 procent, mens elektriske varebiler har en andel på 30 procent
Ifølge Allan Hagelskjær, der er salgschef hos RSA Danmark, ønsker virksomheden at være til stede med relevante og konkurrencedygtige modeller, der passer til danske virksomheder.
- Vores opdaterede Deliver7 og vores Deliver9 L3H2 giver erhvervskunderne både fleksibilitet, prisfordel og stærke trækkapaciteter. Deliver7 kan trække op til 2.500 kg og Deliver9 op 2.800 kg, siger han og peger på, at virksomhederne får en pålidelig løsning med lang fabriksgaranti.
En opdateret version af Maxus Deliver7 er på vej fra fabrikken. Den er designet specifikt til det europæiske marked og kombinerer konkurrencedygtig pris med praktiske funktioner. Den tilbyder blandt andet anhængertræk på op til 2.500 kg og små opdateringer i udstyr. Både Maxus Deliver7 og Maxus Deliver9 leveres med fem års fabriksgaranti.
Den europæiske version af Maxus Deliver7 leveres med motor og konstruktion tilpasset EU-standarder, herunder Euro 6d-dieselmotor med 150 hk, hvilket sikrer både effektivitet og tilstrækkelig trækkraft.
Maxus Danmark fremhæver, at den opdaterede Deliver7 styrker mærkets samlede varebilsprogram og giver kunderne en fleksibel og økonomisk attraktiv løsning - både for dem, der ønsker elektrisk, og for dem, der har behov for diesel.
Om SAIC Maxus:
- SAIC Maxus er en del af SAIC Motor - Kinas største børsnoterede bilproducent og verdens syvendestørste bilproducent
- Maxus har specialiseret sig i produktion af lette erhvervskøretøjer som varevogne, pickupper og SUV'er, med særligt fokus på elektriske og brændstofeffektive løsninger. Maxus har været på det nordiske marked siden 2018
Om RSA:
- RSA Danmark er importør af Maxus, JAC og KGM til Danmark, Grønland og Færøerne
- RSA Danmark er en del af RSA, som er en nordeuropæisk bilimportør af personbiler og varevogne med hovedkontor i Norge, og øvrige afdelinger i Sverige, Finland, Island, Tyskland og Polen
- RSA, der er en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har udviklet stærke brands på de nordeuropæiske markeder. RSA er importør for Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC og KGM til Norge. RSA har opbygget et forhandlernetværk med over 300 forhandlere
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fynsk havn nåede en nettoomsætning på 311 millioner kroner
- Sydjysk fjordhavn viste fremgang på både gods og økonomi
- Tre-akslet city tip-trailer kan rumme 34 kubikmeter I kassen
- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
- El-drevne skraldebiler er konkurrencedygtige i Kerteminde
- Erfa-gruppe for vognmænd med kran- og blokvogne har fået svar på asbestspørgsmål
- Håndværkere var for langt hjemmefra i deres varebiler
- Den elektriske andel er steget
- Antallet af nyregistreringer er stegt med 16 procent
- Den elektriske bestand er vokset
- Bestanden er vokset med 515
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




