El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
Torsdag 6. november 2025 kl: 11:33
Af: Redaktionen
Transportvirksomheden WeLink Express kører med en batteri-elektrisk Mercedes-Benz eActros 600-trækker for den tyske transport- og logistik-koncern DHL's svenske selskab. Trækkeren kører dagligt fra Malmö til Göteborg og retur - og så fra Malmö til Emmaboda og retur. Det bliver til 1.000 kilometer dagligt fem gane om ugen. Dermed er det måske Europas hårdest arbejdende batteri-elektriske lastbil
Arbejdsdagen starter klokken 06.00, når dagens første chaufføren henter lastbilen på ladestationen i Malmö. Turen går først til havnen i Malmö for at hente en trailer, for at køre den 230 kilometer til Emmaboda i Småland. Her aflæsses og lastes bilen, der i den kombination vejer 36 ton, hvorefter den køre tilbage til Malmö med et kort ladestop i Kristianstad. Dagens første strækning er på godt 450 kilometer.
I Malmö sættes traileren i havnen til videre transport ud i Europa. Trækkeren kører derefter til ladestationen, hvor den første chauffør er færdig med sin arbejdsdag klokken 15.00. Knapt to timer senere hentes den fuldt opladt af dagens anden chauffør, der kører til DHL Freights terminal i Malmö for at koble under en linktrailer, der er koblet sammen med en almindelig trailer. Som modulvogntog måler trækket 25,25 meter og har en vægt på omkring 40 ton. Vogntoget kører derefter til DHL's terminal i Göteborg, en strækning på knap 300 kilometer. Bilen losses og lastes på terminalen, og så får chaufføren en pause, mens lastbilen lades kort op for at få ny energi, der rækker til at komme tilbage til Malmö med god margin. Arbejdsdagen slutter omkring klokken 03.30, og bilen har da kørt op mod 20 timer og tilbagelagt omkring 1.000 kilometer.
DHL peger på, at en gennemsnitlig lastbil hos DHL kører mellem 700 og 800 kilometer om dagen. En tilsvarende el-lastbil koster to - tre gange så meget som en diesellastbil, kræver særlig hurtigladning og har tidligere ikke kunnet køre lige så langt som en diesellastbil.
For at kunne skifte til eldrift skal mange forskellige komponenter derfor falde på plads. Der skal dels være en lastbil med tilstrækkelig rækkevidde, men frem for alt kræves logistisk finpudsning og godt samarbejde for at få økonomien til at hænge sammen.
Noget, som DHL kan konstatere, er blevet til virkelighed med WeLink Express' nye batteri-elektrisk Mercedes-Benz eActros 600-trækker.
- Når alle har et fælles mål om at reducere de fossile udledninger uden at gå på kompromis med serviceniveauet eller den langsigtede økonomiske bæredygtighed, kan man flytte grænser på den her måde, siger Martin Jelvestam, der er Line Haul Manager Domestic hos DHL Freight Sverige.
Han fremhæver, at et godt samarbejde med vognmandsfirmaet WeLink har gjort, at de logistiske udfordringer, der er, for at kunne udnytte bilen så meget, som der kræves for at få økonomien til at hænge sammen for alle involverede, er blevet løst.
Guner Ismail, der ejer vognmandsfirmaet WLX WeLink Express i Malmö, der kører for DHL Freight, peger på, atr han ikke ville ikke hoppe med på elektrificeringstoget, før teknologien var kommet så langt, at det var muligt at få en bæredygtig økonomi.
- Jeg vil ikke være afhængig af midlertidige tilskud eller subsidier. Opgaven skal kunne stå på egne ben. Det var et stort skridt at købe og afprøve denne lastbil, og vores mål har altid været at bruge køretøjet på samme måde som vores diesellastbiler og køre den i to skift. Nu har vi kørt den i fuld trafik siden april i år, og den leverer efter forventningerne - økonomisk endda bedre, siger Guner Ismail.
Og chaufførerne - de kan godt lide den nye trækker.
- Dem, der kører bilen, kan virkelig godt lide den. Den har et vanvittigt drejningsmoment og tager sig legende let op ad alle bakker uden at miste kræfter, og den er helt lydløs uanset last. Derudover slipper de for alt med olier og diesel, siger Guner Ismail.
Lidt om den nye batteri-elektrisk Mercedes-Benz eActros 600-trækker:
- Udnytelse: 1.000 km/døgn, 5 dage/uge
- Type af leverancer: Kører mellem DHL's terminaler i Malmö og Emmaboda og mellem Malmö og Göteborg
- Rækkevidde: Op til 500 km
- Udnyttelig batterikapacitet: 600 kWh, 3 batterier
- Totalvægt/maksimal samlet vogntogsvægt: 44.000 kg
- Maksimal kapacitet/nyttelast: 32.700 kg
- Nyregistreret i april 2025
- Ejer: WLX WeLink Express
- Kører for: DHL Freight Sverige

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål
- Motor med stop/start-funktion kan reducere brændstofforbrug og CO2-udledning under kørsel
- Elektriske lastbiler fra Vestsverige runder 250 millioner kilometer
- Dansk produceret brint er kørt til Tyskland med tankvogn
- Fredag 31. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





