Selskab med faste forbindelser melder om stigende trafik
Torsdag 27. marts 2025 kl: 15:23
Af: Redaktionen
I 2024 blev der sat ny rekord for trafikken på de to broer, som Sund & Bælt driver. På Storebæltsbroen var det især lastbiltrafikken, der kørte frem, mens det på Øresundsbron var personbiltrafikken. Den øgede trafik over broerne bidrager positivt til Sund & Bælts bro-resultat, som endte over forventningerne for året
På Storebæltsbroen steg lastbiltrafikken med 3,0 procent, mens der var et mindre fald i personbiltrafikken på 0,2 procent i forhold til 2023. I gennemsnit passerede over 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet, og vejtrafikken satte ny årsrekord med knap 13,7 millioner køretøjer. Omsætningen fra vejtrafikken på Storebæltsforbindelsen var på 3.237 millioner kroner, hvilket var en stigning på 2,6 procent i forhold til 2023.
På Øresundsbron steg personbiltrafikken med 3,8 procent., mens lastbiltrafikken endte med en stigning på 1,2 procent. Vejtrafikken satte ny årsrekord med 7,6 millioner køretøjer. Dagstrafikken var på knap 21.000 i 2024.
I delårsrapporten fra tredie kvartal forventede Sund & Bælt et årsresultat før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesordenen 1,9 - 2,0 milliarder kroner. Det realiserede resultat blev på 2,176 milliarder kroner endte dermed over den udmeldte forventning. Det bedre resultat skyldes lavere inflation end forventet og en højere trafikvækst i anden halvdel af året end i første halvår.
- Det har været et travlt år over de store broer i 2024, hvor der blev sat flere rekorder. August blev den travleste måned nogensinde på Storebælt med knap 1,4 millioner køretøjer, og på begge broer blev årsrekorden slået. Trafikken bidrager sammen med den lave inflation til, at vi får et tilfredsstillende resultat for året, der ligger over vores forventninger, siger administrerende direktør i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Sund & Bælt - Biltrafik | |||||
Antal køretøjer | I alt pr. år (mio.) | Gennemsnit pr. døgn | Stigning pr. døgn | ||
2024 | 2023 | 2024 | 2023 | ||
Storebælt | 13,7 | 13,6 | 37.376 | 37.346 | 0,1 pct. |
Øresund | 7,6 | 7,3 | 20.692 | 19.971 | 3,6 pct. |
(Kilde: Sund & Bælt)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




