41-årig mand stak flextrafikchauffør i halsen med en kniv
Torsdag 27. marts 2025 kl: 11:41
Af: RedaktionenMidt- og Vestsjællands Politi blev kort før klokken fire natten til torsdag kaldt til Roskilde Sygehus, hvor en 27-årig flextrafik-chauffør fra Holbæk var blevet overfaldet med kniv. Omkring klokken fem pågreb politiet den 41-årig mand, der havde været passager i flextaxien, som som var stukket af efter overfaldet på chaufføren. Den 41-årige mand fremstilles torsdag middag i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg
Den 41-årige mand trak undervejs med flextaxien til Roskilde Sygehus af ukendte årsager en kniv og stak den 27-årige mand, der kørte flextaxien i halsen. Den 41-årige mand forsvandt herefter fra stedet.
- Vi satte straks en meget omfattende eftersøgning i gang i hele Roskilde, hvor vi med hundepatruljer og en af Forsvarets helikoptere forsøgte at finde manden. Han blev anholdt omkring klokken fem i forbindelse med, at han knuste en rude i Sankt Hans Gade, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge politiet var den 27-årige torsdag formiddag fortsat i kritisk, men stabil tilstand.
- Der udestår fortsat en del efterforskning for at kortlægge hændelsesforløbet. Derfor har vi dagen igennem været til stede flere steder rundt om i Roskilde for at søge med hunde og foretage tekniske undersøgelser, siger Lars Krogsgaard.
Midt- og Vestsjællands Politi vil torsdag gennemføre en tryghedsskabende indsats forskellige steder i Roskilde, så borgere, der har oplysninger i sagen eller som har spørgsmål om nattens hændelse kan tage kontakt til politiet.
Lokalpolitiet vil derfor kunne træffes ved en mobil politistation på Hestetorvet fra klokken 12-14, 16-18 og 19-20.
Derudover vil lokalpolitiet også være ekstra synlige i resten af byen med både gående og kørende patruljer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Feriegæster fra krydstogtskibe får shuttlestoppested i fiskerihavn
- Fjernbusselskab øger antallet af afgange på centrale ruter med over 50 procent
- Letbane tester tog og spor mellem Rødovre og Lundtofte
- Kameraer skal forevige bilister, der kører over for rødt lys
- Nyt passager-flow har givet færre forsinkelser på travl metro-station
- Fælles analyse har målt tilfredsheden med den kollektive trafik
- Dækproducent og -leverandør gentager gode råd til brændstofeffektiv kørsel
- Broarbejde vil spærre motorvejen over Fyn
- Energiselskab har købt 21 tankstationer
- Nærbussen skal køre til Vestmøn
- Ø-færge skal i dok
- Trafikselskab melder om 173 millioner rejser
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





