Hollandske myndigheder beslaglagde mindre narko i Rotterdam
Fredag 7. februar 2025 kl: 10:26
Af: RedaktionenFor tredje år i træk har de hollandske myndigheder fundet færre stoffer i havnen i Rotterdam. Hvor toldmyndighederne og havnepolitiet i 2023 opdagede 45.506 kg, blev der i 2024 fundet 25.900 kg. I havnene i Zeeland-West-Brabant blev der fundet 12.664 kg, hvilket var en smule mere end de 11.300 kg, der blev fundet i 2023. Den samlede handelsværdi af alle beslaglagte stoffer er over 917 millioner euro - hvilket svarer til godt 6,8 milliarder kroner
HARC-teamet, der er et samarbejde mellem toldvæsenet, FIOD (den hollandske økonomiske efterretningstjeneste), havnepolitiet og anklagemyndigheden, opdagede i alt 189 forsendelser med stoffer i Rotterdam Havn. I Vlissingen fandt toldvæsenet med støtte fra havnepolitiet elleve forsendelser. Samme havnepoliti beslaglagde på egen hånd en stor forsendelse i Moerdijk.
HARC-teamet i Rotterdam indledte 80 strafferetlige efterforskninger i 2024, en smule færre end de 88 i 2023. Forklaringer fra HARC-teamet er, at efterforskninger tager, samt at nogle sager fra 2023 fortsatte ind i 2024. I Vlissingen blev der i 2024 startet 25 nye efterforskninger, mens 10 sager fra 2023 fortsatte sidste år.
HARC-teamet fremhæver "Operation Acropolis" fra Zeeland-West-Brabant, som i 2024 førte til anholdelsen af tre mænd, der sammen udgjorde ledelsen af en virksomhed på havnen i Vlissingen. De tre er mistænkt for omfattende kokainsmugling. På ordre fra borgmesteren er virksomhedens lager- og omlastningsfaciliteter blevet lukket.
HARC-teamet ser på nuværende tidspunkt ingen tegn på en forbindelse mellem faldet i beslaglagte kilo kokain i Rotterdam og den lille stigning i Zeeland-West-Brabant.
Ud over Vlissingen omfatter Zeeland-West-Brabant-området også havne i Terneuzen og Moerdijk.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Færgeansatte får ny overenskomst
- Rederi rykker rundt på færger for at få sommerplanen til at hænge sammen
- Rederi-koncern melder om flere passagerer og mindre gods
- Nye toldsatser skaber usikkerhed - de alvorligste konsekvenser ligger stadig i horisonten
- Jyllands nordligste havn investerer i bæredygtighed og landstrøm til krydstogtskibe
- Fem mænd er tiltalt for indsmugling af 818 kg kokain dumpet fra containerskib
- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Projektledelse fulgte ikke Teknik og Miljø's projektmodel
- Rederiorganisation kommer med 10 anbefalinger
- Myndigheder og maritime organisationer mødes til dialog om maritime sanktioner
- Ny EU-plan skal styrke konkurrenceevne og skubbe den grønne omstilling frem
- Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |