Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Østjysk havn får endnu et køle- og frysehus

Torsdag 6. februar 2025 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Den islandsk-baserede rederikoncern, Eimskip, investerer i nyt køle- og frysehus på havnen i Aarhus. Det nye anlæg, der ventes at stå færdigt næste år, får energi far solcelleanlæg på rederiets bygninger på havnen i Aarhus. Solcelleanlæggene vil samlet få en effekt på 1.500.000 kilowatt

Eimskip's nye køle- og frysehus, der skal være med til at styrke forbindelserne mellem Danmark og Færøerne, Island og Grønland, bliver på 4.400 kvadratmeter med 2.200 kvadratmeter til frys og 2.200 kvadratmeter til køl.


- Når den nye, moderne frostopbevaring står klar, vil vi kunne håndtere et bredere sortiment af fødevarer sikkert og effektivt. Med beliggenheden her på Danmarks største erhvervshavn kan vi sikre en stærk forsyningskæde mellem Nordatlanten, Danmark og resten af verden, sagde Thomas Breth Clausen, der er Managing Director hos Eimskip Denmark, da det første spadestik blev taget tirsdag i denne uge.


Det nye køle- og frysehus skal ligge nær containerterminalen i et havnebassin, der er blevet fyldt op for at skabe de nødvendige kvadratmeter.


Eimskip, der samsejler med Royal Arctic Line, har et stort behov for både at kunne importere og eksportere effektivt.


- En af vores vigtigste opgaver er at skabe forbindelser til verden og sikre forsyningen. Derfor glæder det mig, at vores gode samarbejdspartnere hos Eimskip vælger at investere i vores havn, så vi sammen kan holde forsyningskæden stærk mellem Danmark, Nordatlanten og resten af verden,
siger direktør for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch.


Den nye Eimskip-bygning vil have 17 sluser til containere samt seks sluser til lastbiler. Byggeriet forventes færdig i foråret 2026.


Når byggeriet er færdigt, og den nye bygning står klar, forventer Eimskip Denmark, at der vil følge nye arbejdspladser med. 


Den amerikanske Lineage-koncern har i dag køle- og frysehusfascilliteter på Aarhus Havn - og i en række andre byer i Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet tjekkede lastbiler på Bornholm
- Sengetrailer med tre-aksler er klar til skovmaskiner
- Fredag 21. marts 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Samarbejde mellem bilproducenter skal skærpe konkurrence og øge salg
- Transportorganisation inviterer endnu en gang til vognmandsmøde
- Vognmandsvirksomhed i Nibe er endt i Skifteretten i Aalborg
- Politiet sigter to personer efter bombetrussel mod Kolding Havn
- Bøder fra ét vejafgiftskamera i Nordjylland annulleres
- Fragtmænd kan lade elektriske lastbiler i Aalborg
- Fragtmænd med blå biler har lagt en plan for grøn transport
- Svensk it-virksomhed køber op i Danmark
- Softwaresamarbejde skal gøre det enklere at omstilling til el

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst