Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havneselskab med tre havne tog imod godt en million krydstogtgæster

Fredag 24. januar 2025 kl: 10:48
Af: Redaktionen

Havneselskab med tre havne tog imod godt en million krydstogtgæster

I 2024 besøgte en række krydstogtskibe havnene i København, Malmö og Visby på Godland i Østersøen. Med sig bragte de over en millioner gæster - knap 170.000 passagerer i Visby, godt 818.000 i København og 1.700 i Malmø. Det samlede antal anløb var 280 i København, 102 i Visby og 3 i Malmø. 106 af anløbene i København var turnaround-anløb, og 26 skibe valgte at tilbringe mindst én nat i den danske hovedstad


Hos CMP - Copenhagen Malmö Ports, der også driver havnen i Visby på Gotland, tager med 2024-tallene og fordelingen af anløb som et tegn på, at København er krydstogtdestination året rundt. 2024 var første gang, at København havde anløb i hver måned af året. Visby tiltrak også anløb i en lang sæson fra april til oktober og igen i december omkring juletid. Året bød på et betydeligt antal første-anløb med 9 i København og 11 i Visby. Det understreger ifølge CMP, at krydstogtrederierne har indsat nyere og mere energieffektive skibe i regionen. 


I 2024 blev havnen i København også kåret som Europas førende krydstogthavn af World Travel Awards. Tyskere udgjorde den største gruppe af krydstogtgæster både i København og Visby - med europæere som generelt meget hyppige passagerer på krydstogtskibene, der anløb CMP i 2024. 


I år forventer CMP, at antallet af krydstogtpassagerer vil overstige 1 million fordelt på 403 anløb. CMP forventer samlet 14 førsteanløb i 2025, hvor et skib anløber en havn for første gang. 


København og Visby forventes at fortsætte udviklingen med 850.000 passagerer og 295 anløb i København, og 172.000 passagerer og 105 anløb i Visby.


København er klar til at være vært for 107 turnaround-anløb og være krydstogtdestination året rundt, hvor årets første anløb fandt sted 3. januar. Gæster på turnaround-anløb, der stiger ombord eller går i land, bruger ifølge CMP generelt flere penge i København.


Strøm fra land
I løbet af 2025 vil et af Europas største landstrømsanlæg bliver sat i København med fem tilslutningspunkter på Oceankaj og Langelinie. Landstrømsanlæggene gør det muligt for skibe at slukke for hjælpemotorer, mens de ligger ved kaj. Anlægget forventes at nå fuld kapacitet i 2028. 


Hos CMP peger man i den forbindelse på, at havnen har leveret landstrøm til færgen mellem Oslo og København siden 2021. 


Terminalerne på Langelinie vil efter en gennemgribende renovering og udvidelse, der respekterer de historiske detaljer på denne ikoniske kaj, være fuldt operationelle igen i 2025 - klar til landstrøm og direkte spildevandstilslutning.


2025 er også året, hvor CMP har fastlagt et mål på netto-nul CO2-udledning i egen drift. 






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Projektledelse fulgte ikke Teknik og Miljø's projektmodel
- Rederiorganisation kommer med 10 anbefalinger
- Myndigheder og maritime organisationer mødes til dialog om maritime sanktioner
- Ny EU-plan skal styrke kon­kur­ren­ce­ev­ne og skubbe den grønne omstilling frem
- Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
- Rederiorganisation bakker op om stærke tiltag mod Rusland og landets skyggeflåde
- Økonomidirektør bliver projektdirektør i stor havn i Østjylland
- Limfjordens største havn tog imod flere og større skibe med med mere gods
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden
- Kaptajn på britisk skib er blevet idømt betinget fængsel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst