Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fransk bilproducent ombyggeder diesellastbil til elektrisk lastbil

Fredag 22. november 2024 kl: 13:56
Af: Redaktionen

Fransk bilproducent ombyggeder diesellastbil til elektrisk lastbil

Renault Trucks har som den første producent i Frankrig nået en vigtig milepæl inden for emissionsfri vejtransport. Den franske lastbilproducent er den første, der har fået godkendt en lastbil, der er bygget om fra dieseldrift til el-drift. Den ombyggede lastbil er en 12-ton Renault Trucks D, der oprindeligt havde en dieselmotor, men i dag har en el-motor

I slutningen af 2023 gennemførte Renault Trucks ombygningen af en 12-ton diesel-lastbil til en batterielektrisk model i samarbejde med Novumtech med finansiel støtte fra den franske miljø- og energistyrelsesorganisation Ademe. Ombygning, som nu har fået officiel godkendelse til kørsel på vej, er den første af sin slags i Frankrig. 



For at leve op til de gældende regulativer har ombygningen fra diesel til el krævet en række processer. Efter den mekaniske konvertering gennemførte Renault Trucks en række omfattende test hos UTAC, der er en teknisk godkendelsesinstans i Paris med ISO 17025-certificering.


Efter den tekniske godkendelse blev en administrativ rapport, der indeholdt resultaterne af de udførte tests, indsendt til miljøagenturet Dreal.


Torsdag 21. november modtog Renault Trucks så godkendelsen. Hele processen fra den tekniske ombygning til homologeringen tog to år.


Anvendelse af den første ombyggede elektriske lastbil
Den ombyggede lastbil vil blive brugt til hyppige transportopgaver mellem virksomheden Extimes' depoter og Paris lufthavn. Med en rækkevidde på 250 kilometer er den tidligere dielsel-lastbil ideel til formålet.


Første skridt mod elektriske ombygninger
Renault Trucks fremhæver, at den første ombyggede elektriske lastbil fungerer som et vigtigt "testcenter" for den franske lastbilproducent, som får mulighed for at vurdere løsningens effektivitet og produktivitet med henblik på en eventuel skalering.


- Brugen af køretøjet under reelle driftsforhold vil give os mulighed for at bekræfte den økonomiske bæredygtighed og robusthed af den elektriske ombygningsløsning. Lastbilen er et perfekt eksempel på den cirkulære økonomi, vi arbejder med hos Renault Trucks, siger Laurent Colpier, der er Vice President for Used Trucks and City Logistics hos Renault Trucks.


Han peger på, at projektet forener miljømæssige og økonomiske fordele, da anskaffelses-omkostningerne for en ombygget elektrisk lastbil vurderes at være op til 15 procent lavere end for en ny elektrisk model.





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Varebil-model har sprintet i 30 år
- Varebiler får udvidet den daglige garanti
- Svensk-dansk postkoncern lukker den sidste postkasse ved udgangen af i år
- Vognmandsorganisationer fra Frankrig, Tyskland og Norden opfordrer til bedre rammebetingelser
- Fransk lastbilproducent oplevede stigende markedsandele
- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
- Elektriske lastbiler udgjorde 1,3 procent af det samlede lastbilmarked i Europa
- Svensk lastbilproducent har leveret flest elektriske lastbiler
- El-skaldebil havde brændende skrald i rummet
- Vejene fik mindre salt
- Vognmand i Gørding fik en ny tip-trailer på en af vinterens hvide dage - og er klar til foråret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst