Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet har været på tungvognskontrol på Bornholm

Fredag 16. august 2024 kl: 11:44
Af: Redaktionen

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi har flere dage i denne uge kontrolleret lastbiler, busser, traktorer og varebiler Bornholm. Få køretøjer tegnede sig for mange af problemerne med at holde sig på den rigtige side af striben i Færdselsloven

Under kontrollerne, der fandt sted fra søndag 11. til onsdag 14. august kontrollerede politifolk fra Tungvognscenter Øst i alt 89 lastbiler og busser, 46 varebiler og 14 traktorer.
 

Kontrollerne blev først og fremmest gennemført i Rønne og i mindre omfang også i Neksø. Politiet skrev i alt skrevet rapporter om 16 lastbiler, 9 busser og 13 varebil.


- Der blev kontrolleret et stort antal køretøjer og langt de fleste var der ikke nogle problemer med. Men der var nogle enkelte, som vi fandt mange fejl og mangler på. Men det var også netop de køretøjer, som vi var kommet til Bornholm for at finde, så tingene kan blive bragt i orden af hensyn til færdselssikkerheden, siger politikommissær Michael Sander fra færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.


Sagerne vedrørte blandt andet forskellige fejl på køretøjerne, manglende brug af takograf til at registrere køre-/hviletid, manglende brug af sikkerhedssele og manglende tilladelser. For varebilernes vedkommende blev der også skrevet sager om manglende navn og CVR-nummer på køretøjet. 


Dertil kom:
  • To sager om overlæs på varebil
  • En sag om kørsel uden førerret i varebil med påhængsvogn
  • En sag om en lastbil, der overskred den maksimale højde i belæsset stand
  • En sag om en sættevogn, der fik afmonteret nummerpladen, da den manglede en bremseskive på det ene hjul. Godset på sættevognen, der bestod af betonelementer, måtte omlæsses på stedet
  • En sag om en traktorvogn, der nærmest ikke kunne bremse og ville have fået nummerpladen afmonteret, såfremt denne havde været registreret. Traktorvognen var ikke registreringspligtig
  • En sag om en varebil med påhængsvogn, hvor den nødvendige takograf ikke var monteret og hvor føreren ikke havde det nødvendige kørekort
  • En sag om en fører af en bus, der ikke havde chaufføruddannelse
  • En sag om en lastbil, der støjede otte gange for meget fra udstødningssystemet i forhold til tilladte støjgrænse for lastbilen. Derudover var der mange fejl på lastbil og sættevognen - deriblandt et defekt dæk, hvor ståltråd var synlig, ulovligt monteret lys, ulovligt monteret type rat, ligesom sættevognen også havde alvorlige fejl. Lastbilen blev ledsaget direkte på nærmeste værksted for udbedring af trafikfarlige fejl - øvrige fejl skulle rettes straks lastbilen kom hjem til Sjælland
  • En sag med tre overtrædelse af reglerne for transport af farligt gods i én varebil


Der blev desuden konfiskeret et safarigitter fra en lastbil, idet vognmanden tidligere havde fået bøde for at køre med det ulovlige safarigitter.


Flere af køretøjer blev som følge af kontrollen indkaldt til syn.
Derudover gennemførte dyreværnsenheden ved Midt- og Vestsjællands Politi også en række kontroller på Bornholm.


I alt 12 lastbiler og fire varebiler blev kontrolleret. Det gav følgende sager:
  • Tre sager mod chauffører om overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen 
  • Tre sager mod vognmændene om overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen
  • En sag mod pågældende landmand om overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen
  • To sager om for lidt areal til slagtesvin

Dertil kommer sager om nedslidte dæk, lygtefejl og forkert indstillet sidespejl. Desuden skal ægtheden af en dyrelægeerklæring undersøges nærmere. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Varebil-model har sprintet i 30 år
- Varebiler får udvidet den daglige garanti
- Svensk-dansk postkoncern lukker den sidste postkasse ved udgangen af i år
- Vognmandsorganisationer fra Frankrig, Tyskland og Norden opfordrer til bedre rammebetingelser
- Fransk lastbilproducent oplevede stigende markedsandele
- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
- Elektriske lastbiler udgjorde 1,3 procent af det samlede lastbilmarked i Europa
- Svensk lastbilproducent har leveret flest elektriske lastbiler
- El-skaldebil havde brændende skrald i rummet
- Vejene fik mindre salt
- Vognmand i Gørding fik en ny tip-trailer på en af vinterens hvide dage - og er klar til foråret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst