Shipping- og havnevirksomheder er med i nyt havnepartnerskab
Torsdag 27. april 2023 kl: 10:57
Af: RedaktionenTorsdag offentliggjorde SVM-Regeringen et nyt partnerskab for erhvervshavnene i Danmark. Partnerskabet, der skal give anbefalinger til den nationale havnestrategi, som regeringen vil udarbejde, har blandt andet repræsentanter fra forskellige interessenter, herunder fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder. - Vi har behov for nogle hegnspæle om kommunernes indgriben i såvel havneinfrastrukturen og havnearealerne, som i de kommercielle lejekontrakter på havnene, siger Formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV), Lars Jespersen, i en kommentar til partnerskabet
Lars Jespersen, der også er administrerende direktør i SDK Shipping A/S, hilser partnerskabet velkommen.
- Havnene er rykket frem på den nationale politiske dagsorden i de senere år. Det er den kommende havnestrategi, og det ny partnerskab, klare beviser på. Og det kan vi kun være tilfredse med. For vores branche er af afgørende national betydning for forsyningssikkerhed og grøn omstilling, siger Lars Jespersen og fortsætter:
- Men havnene har desværre alt for længe været overladt til de enkelte kommuner, som ofte har prioriteret byudvikling frem for havneudvikling. De nationale interesser i forsyningssikkerhed og grøn omstilling er imidlertid for vigtige til kun at skulle fastsættes lokalt. Og de enorme investeringer, som især private aktører skal foretage på havnene i de kommende år, kræver nogle andre og bedre nationale rammer, end vi hidtil har haft.
SVM-Regeringen fastslog i sit regeringsgrundlaget, at der skal udarbejdes ”en strategi for danske havne, der giver grundlag for at tilvejebringe kommercielle investeringer”.
Lars Jespersen og DSHV hæfter sig ved, at havnestrategien netop skal give bedre grundlag for kommercielle investeringer.
- Vi har behov for nogle hegnspæle om kommunernes indgriben i såvel havneinfrastrukturen og havnearealerne, som i de kommercielle lejekontrakter på havnene. Lejekontrakternes længde er helt afgørende for, at private virksomheder tør investere. Og investeringerne er jo et kerneformål for havnestrategien. Derfor vil et af DSHV’s primære ønsker til partnerskabet og strategien være, at der sikres bedre vilkår for at tegne og forlænge lejekontrakter med lang løbetid på havnene, siger Lars Jespersen.
Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger i 2024, hvorefter den nationale havnestrategi ventes udarbejdet og vedtaget.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




