Vognmand i Vindblæs har valgt sin første Scania
Tirsdag 25. oktober 2022 kl: 13:13
Af: Redaktionen
Allan Hosbond fra Vindblæs ved Løgstør ved Limfjorden har været selvstændig vognmand i 32 år, hvor han troligt har holdt fast i Volvo som sit foretrukne lastbilmærke. Men det utrolige skete, da lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg fornyligt overrakte ham nøglerne til en ny fire-akslet Scania R 660 B6x2*4
- Jeg har kørt Volvo i alle mine 32 år som selvstændig vognmand. Nu synes jeg det var tid til at prøve noget andet, forklarer Allan Hosbond uden at ville komme bruddet med Volvo meget nærmere...
Den nye Scania R 660 er ud over at være mere end almindelig veludstyret også leveret med en serviceaftale inklusiv udvidet drivlinedækning i op til 10 år. Med en årlig kørestrækning på 100-120.000 kilometer passer det godt med Allan Hosbonds planer om, at Scania’en bliver hans sidste lastbil, inden han hænger nøglerne på sømmet for sidste gang.- Jeg har altid været én-bilsvognmand, siden jeg overtog min fars vognmandsforretning i 1990, og sådan forbliver det, fastslår han.
Den nye Scania er opbygget med tre-vejs tippelad af Skelhøje Vognfabrik A/S i Skelhøje ved Karup. Det er ifølge Allan Hosbond den eneste rigtige leverandør, når bilen skal bruges til kørsel med korn- og foderstoffer, kartofler og andre landbrugsprodukter.
Det er da også en fire-akslet Skelhøje-påhængsvogn, som Scania’en får følgeskab af de næste mange år. Påhængsvognen er tre et halvt år gammel og blev indkøbt sammen med Allan Hosbonds sidste Volvo. Både det nye tippelad på Scania’en og påhængsvognens tippelad er udrustet med Eco-Top automatiske rullepresenninger. De kan - lige som alle de øvrige hydrauliske funktioner på vogntoget - styres med fjernbetjening. Skive Autolak har stået for maling af den nye forvogn.
Teknisk om Allan Hosbonds nye Scania R 660 B6x2*4:
Drivline: 16,4 liters V8 på max. 660 hk/3.300 Nm, 14-trins G33CM-gearkasse med integreret Retarder samt EG-kraftudtag til direkte monteret hydraulikpumpe til betjening af tippelad på forvogn og påhængsvogn, enkeltreduceret R885-bagtøj med mekanisk differentialespærre, 3,07:1 i udveksling (= 85 km/t v. 1.030 o/min)
Førerhus: CR20H, højt placeret sovekabineførerhus med højt tag på 4-punkt luftaffjedring. ALT i udstyr inkl. fuld læderbeklædning, Premium fører- og passagerstole, Premium infotainment-system inkl. navigation og 4x20 W musikanlæg, fuldautomatisk klimaanlæg inkl. separat 6 kW motor- og kabinevarmer
Chassis: enkelt-ramme med fuld luftaffjedring på alle tre aksler, elektrohydraulisk styrbar og løftbar støtteaksel bag trækaksel, malede Alcoa alu-fælge, 400 liter brændstoftank og 105 AdBlue-tank monteret i højre side bag heldækkende sideskørt, værktøjskasse integreret i sideskørt i venstre side, trykluftbetjent VBG træktøj med 57 mm. trækbolt, separate bak-, højresvings- og læssekameraer med monitor integreret i instrumentpanelet

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




