Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kul bliver atter gods på havnen i Aabenraa

Torsdag 8. september 2022 kl: 15:11
Share  


Af: Redaktionen

Kul bliver atter gods på havnen i Aabenraa

Frem til udgangen af 2023 kommer der igen kul på havnen ved Ensted, der er en del af Aabenraa Havn. Det er krigen i Ukraine, der er den direkte årsag, da kullet i den kommende tid skal bidrage til el- og varmeforsyningen i EU-landene ovenpå energisanktionerne mod Rusland. - Vi kan derfor selvfølgelig leve med, at der for en bemærkning igen bliver mere sort end grønt på Ensted. Men vi har naturligvis sikret, at kullet på ingen måde forhindrer, besværliggør eller spænder ben for Ensteds grønne fremtid som centrum for PtX og Aabenraas grønne omstilling, siger Erwin Andresen, der er bestyrelsesformand for Aabenraa Havn og sidder i byrådet i Aabenraa valgt for Slesvigsk Parti

De massive sanktioner af gas og kul fra det krigsførende Rusland skaber stor usikkerhed på det europæiske energimarked. I takt med, at vinteren rykker tættere på, stiger bekymringen for, hvordan Europas lande skal klare sig igennem den forestående europæiske energikrise i årets koldeste måneder. Situation kalder på handling, samarbejde og konkrete løsninger.


I tæt dialog med Energistyrelsen har Aabenraa Havn og SDK Shipping indgået samarbejde om omlastning af kulleverancer fra blandt andet Sydafrika og Colombia i Aabenraa.


Dermed vender kullet tilbage til Aabenraa Havn i en tidsbegrænset periode. For havnens strategiske beliggenhed og store dybde gør den til en vigtig brik i at sikre den europæiske energiforsyning. Genstarten af kulleverancer til Aabenraa skal bidrage til, at flest muligt kan komme gennem vinteren, mens energikrisen står på i Europa.


- I Aabenraa kan vi være med til at gøre en konkret forskel i en meget alvorlig situation. Derfor er vi på Aabenraa Havn stolte af, at vi kan bidrage til at sikre den europæiske energiforsyning. Så selvom vi fortsat har fuld skrue på den grønne omstilling, har det ikke været en svær beslutning at byde kullet velkommen tilbage til Ensted i den periode, hvor vi gør os fri af russisk eksporteret brændsel, siger Erwin Andresen.


Det er Aabenraa Havn og SDK Shipping, der med opbakning fra Energistyrelsen sammen skal sikre forsyningslinjen af kul. 


Leverancerne af kul fra blandt andet Sydafrika og Columbia vil begynde at ankomme til Ensted i uge 39. Efter ankomsten omlastes kullet og fragtes videre med mindre skibe og pramme til eksempelvis Polen og Tyskland, hvor lokale el- og varmeværker midlertidigt omstilles til kulfyring for at kompensere for gas fra Rusland. Aftalen mellem Aabenraa Havn og SDK løber foreløbigt frem til udgangen af 2023, og det forventes, at op mod en million ton kul årligt vil blive omlastet og udskibet fra Aabenraa.


- Ensted er en af de to dybeste havne i hele Østersøområdet, og det er afgørende for, at kullet kan sejles ind med nogle af verdens største fragtskibe, som vi nu kommer til at se i Aabenraa. Samtidig har vi rigtig gode erfaringer fra tidligere samarbejder med SDK om omlastning af store mængder bulkvarer. Så vi forventer ingen problemer og kan derfor straks gå i gang med den vigtige opgave det er at sikre en forsyningskæde af energi til både danske og europæiske husstande, siger Henrik Thykjær, der er direktør for Aabenraa Havn.


Grønne ambitioner lever videre
Selvom kullet nu for en tid vender tilbage til Ensted, skrues der ikke ned for de grønne ambitioner på Aabenraa Havn.


- Det her er en helt særlig situation, hvor vi på Aabenraa Havn har fået muligheden for meget direkte at støtte de fælleseuropæiske sanktioner mod Rusland og understøtte energiforsyningen i primært Danmark, Nordtyskland og Østersøregionen. Så derfor kan vi selvfølgelig leve med, at der for en bemærkning igen bliver mere sort end grønt på Ensted. Men vi har naturligvis sikret, at kullet på ingen måde forhindrer, besværliggør eller spænder ben for Ensteds grønne fremtid som centrum for PtX og Aabenraas grønne omstilling, understreger Erwin Andresen.






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færge- og fiskerihavn i nordvestvendsyssel bliver knudepunkt for lagring og udskibning af CO2
- Klimaregulering af transportformer bør følges ad
- EU-politikere lander foreløbig aftale om CO2-regulering af skibsfarten
- Havn i Thy bliver kommunal
- Politikere i Thy skulle vælge mellem tre muligheder
- Formodet pirat kendt skyldig - slipper for straf
- To britiske transportknudepunkter får ny togforbindelse
- Limfjordshavn kickstarter overtagelse af containerterminalen med strategisk partnerskab
- Ledelsen i rederi-koncern fik prisen som Årets Erhvervsprofil 2022
- Miljøkonsekvensrapport om havneudvidelse er sendt i offentlig høring
- Vindmøller til park ved Rügen kom med skib fra Bornholm
- Havn på toppen af Jylland er ledende partner i EU-projekt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst