DSB finansierer nye tog med lån fra Den Europæiske Investeringsbank
Torsdag 3. februar 2022 kl: 12:11
Af: RedaktionenDanske Statsbaner (DSB) har lånt 500 millioner EUR i finansiering i Den Europæiske Investeringsbank. Finansieringen vil bidrage til anskaffelsen af 100 nye togsæt, der skal erstatte ældre kørende materiel. Efter planen vil de første nye tog, som finansieres inden for aftalen, blive sat i drift i 2024.
DSB har indgået en låneaftale på 500 mio. EUR, der løber over 25 år, med Den Europæiske Investeringsbank til køb af nye tog. Selskabet vil anskaffe 100 nye eldrevne togsæt, som erstatter forældede dieseldrevne tog (IC3- og IC4-modeller). Med moderniseringen af togflåden vil DSB kunne imødekomme den forventede fremtidige vækst i passagertrafikken og udskifte ældre togsæt. Samtidig kan fremtidige krav til en udvidet, mere pålidelig togdrift af bedre kvalitet imødekommes.
- De elektriske togsæt kommer til at udgøre rygraden i fremtidens kollektive transport i Danmark, og indkøbet er et væsentligt bidrag til den grønne omstilling. DSB sætter pris på for samarbejdet og den tillid, EIB viser ved at yde langfristet finansiering. Det er meget tilfredsstillende, at DSB på den måde får blåstemplet vores initiativer og planer for mere bæredygtig transport, og at vi på den baggrund kan tiltrække kapital fra en af de mest troværdige långivere på markedet, Det udtaler Flemming Jensen, administrerende direktør hos DSB.
Fordi låneaftalen erstatter dieseldrevne tog med eldrevne, kommer den ind under DSB's miljøpolitik og selskabets strategiprogram "fremtidens tog", som skal fremtidssikre jernbanetrafikken i Danmark. Togene skal primært anvendes på det danske hovednet, der forbinder Jylland og Københavnsområdet, men en del af det rullende materiel vil også betjene Sjællandsområdet.
- Vi må ikke undervurdere jernbanetrafikkens betydning og dens bidrag til at begrænse effekten af klimaforandringer. Togdriftens kvalitet og togenes komfort er vigtige faktorer, når folk skal tilskyndes til at anvende offentlig transport i stedet for bil.
Baggrund om Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som ejes af medlemsstaterne, varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning. Den stiller langfristet finansiering til rådighed til sunde investeringer for at bidrage til EU's politiske mål. I 2021 ydede Banken over 689 millioner EUR i lån til danske projekter inden for forskellige sektorer, bl.a. servicesektoren, innovativ industri og små og mellemstore virksomheder.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Køreledning blev revet ned - politiet søger vidner
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Jernbanen mellem Amager og Skåne skal have nye skinner
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |