Tidligere branchedirektør er et af flere nye medlemmer i havnebestyrelse
Fredag 28. januar 2022 kl: 10:09
Af: RedaktionenAarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn, har fået ny bestyrelse. Tidligere branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, er sammen med tidligere rådmand i Aarhus Bünyamin Simsek (V) og byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) trådt ind i bestyrelsen
Bestyrelsen får Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) som formand og direktør Agneta Björkman som næstformand.
Den nye bestyrelse kommer til at stå med ansvaret i en periode, der er strategisk meget vigtig for Aarhus Havn's fremtid. Allerede i løbet af indeværende år forventer Aarhus Havn's ledelse, at der bliver givet grønt lys fra myndighederne i forhold til virksomhedens ansøgning om en havneudvidelse. Derefter vil udvidelsen blive sat i gang så hurtigt som muligt, men forventes først at være endelig gennemført i 2050.
Ifølge Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn, står Aarhus Havn overfor en lang række helt essentielle beslutninger i forhold til at skabe et nyt havneafsnit med terminaler, der om nogle år kan modtage intelligente skibe, der sejler autonomt og sikkert ind i havnen på fossilfrit brændstof.
- Den teknologiske udvikling i vores branche går virkelig hurtig, og den er drevet af meget store og stærke aktører. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det, vi i dag kender som en erhvervshavn, vil blive forandret af ny forskning, udvikling og innovation i nær fremtid, siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns bestyrelse består fra 1. januar 2022 af:
Borgmester Jacob Bundsgaard (S), byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V), byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), direktør Agneta Björkman, rådgiver og tidligere branchedirektør i DI Transport Michael Svane, logistikdirektør Ole Thomsen, advokat og partner Line Markert, bestyrelsesformand Lars Fornais og lods Tom Linneberg (medarbejdervalgt).
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- Transportpakke skal støtte mere bæredygtig luft- og søfart
- Kapsejlads for høje skibe begynder i Aarhus og slutter i Aalborg
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute
- Stort færgerederi køber Østersøens nordligste færgerute med CO2-neutral drift
- Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





