Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den britiske hær er klar til at køre dieselolie og benzin ud til tankstationer

Tirsdag 28. september 2021 kl: 09:29
Af: Jesper Christensen

Op til 150 tankvognschauffører fra den britiske hær vil gøre sig klar til at køre dieselolie og benzin ud til de tankstationer i England, Wales og Scotland, der har tomme eller næsten tomme tanke, så bilister kan tanke brændstof. I de seneste dage har bilister holdt i lange kører ved tankstationer for at sikre sig at have noget i tanken. Formanden for transportudvalget i det britiske parlament peger på, at problemerne med chaufførmangel har været der i årevis

Den britiske transportminister Grant Shapps peger på, at der i de seneste dage har været tegn på hamstring. 


Selvom der er brændstof nok i lagertankene på raffinaderierne i Storbritannien, har tankstationer landet over haft problemer med at holde niveauet oppe. Det skyldes i vid udstrækning mangel på chauffører suppleret med den akut øgede efterspørgsel, som situationen har udløst.


De britiske myndigheder planlægger også at åbne for, at chauffører fra udlandet kan få visum til Storbritannien. I forbindelse med landets farvel til EU, sagde landet også farvel til mange udenlandske chauffører. I britiske medier har tallet 25.000 været nævnt.


Det er dog ikke den britiske regerings varmeste ønske hele tiden at træde hjælpende til.


Formanden for transportudvalget i det britiske parlament, den konservative Huw Merriman, sagde i begyndelsen af uge i BBC-programmet Radio 4's Today, at det vil være en sidste udvej at sætte militært personale ind, hvis situationen ikke stabiliserede sig de næste dage.


Han talte også for, at det også var op til transportindustrien at forklare, hvordan de planlægger at løse det langvarige problem med chaufførmangel istedet for hele tiden at bede regeringen om at træde til.


- Problemerne har været der i årevis, fordi chaufførernes gennemsnitsalder er 55 år, de går på pension, og industrien har ikke gjort jobbet som chauffør attraktivt. I alt for lang tid har arbejdsforholdene været ringe, og dem, der har været villige til at acceptere dem, er kommet fra udlandet, sagde han ifølge BBC.


- Og nu er det slut. Ikke kun på grund af Brexit, men også af andre årsager. Det er mere attraktivt for disse mennesker at arbejde tættere på deres hjem. Vi er nødt til at begynde at behandle chauffører ordenligt. Det er virkeligt vigtigt for velfærd og sikkerhed på jobbet. Hvis vi ikke gør det, sker der ikke noget, sagde han videre.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst