Flere skibe i havnene skaber mere arbejde
Torsdag 29. juli 2021 kl: 11:35
Af: RedaktionenI brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer de danske erhvervshavne, er de glade for nye tal, der viser, at omkring 25 procent flere fragtskibe anløb danske havne i juni i år end sidste år
- Selv om det ikke endnu er officielle tal, så er Danmarks Statistiks nye indeks for skibsanløb i danske havne særdeles opløftende. Næsten 25 flere fragtskibs-anløb giver masser af aktivitet i og udenfor havnene. Dét vælger vi at glæde os over, mens vi venter på den officielle statistik, baseret på havnekontorernes indberetninger, lyder det i en udtalelse fra brancheorganisationen Danske Havne, efter at Finans.dk har offentliggjort Danmarks Statistiks nye indeks over anløb af container- og fragtskibe i danske havne.
Indekset siger ikke noget om det konkrete antal af skibsanløb. De tal kommer senere i statistik-organisationens officielle udgivelse. Men Danmarks Statistik har udgivet et indeks, ”Statistik for havneanløb i Danmark”. Her er begyndelsen af 2018 sat til indeks 100, og i forhold til udgangspunktet er væksten på knap 20 procent og næsten 25 procent i juni i år sammenlignet med sidste år.
Danmarks Statistik kalder det på deres hjemmeside selv for en eksperimentel statistik, da det dels er et indeks, dels baseret på data fra AIS-indberetninger fra Søfartsstyrelsen.
Danske Havne arbejder for, at mere gods skal ad søvejen, så man er naturligt glade for de flere skibe og den deraf følgende højere aktivitet på havnene. Men brancheorganisationen peger også på det arbejde, der følger af den højere fragtskibs-aktivitet både på havnene og udenfor.
- Mange tænker ikke over det i hverdagen, men ca. 70 procent af al dansk im- og eksport går ind og ud af vore havne. Jo mere aktivitet, jo flere arbejdspladser direkte på havnene og indirekte i alle de erhverv, der transporterer, håndterer og sælger varerne videre. Så flere skibe er fast arbejde, lyder det fra brancheorganisation.
Det blå Danmark - rederier, havne og maritime virksomheder - beskæftiger ifølge tal fra Søfartsstyrelsen knap 100.000 mennesker direkte og indirekte.
Bruttoværditilvæksten, BVT, udgør knap 9 procent af den samlede danske produktion, og hver beskæftiget i det blå Danmark bidrager ca. med dobbelt så høj værditilvækst som gennemsnittet for dansk økonomi.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




