Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi-organisation vil dele viden med center for nul-udslip

Onsdag 31. marts 2021 kl: 12:24
Af: Redaktionen

Interesseorganisationen Danske Rederier har lavet aftale med Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping om at blive videnspartner for centreret, der blev præsenteret i oktober sidste år

Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon har som vision at omstille skibsfarten til at blive CO2-neutral - en vision, som Danske Rederier deler. Derfor har Danske Rederier lavet en partnerskabsaftale med centeret om vidensdeling og samarbejde om opgaven med at skifte kurs fra fossile brændstoffer, der indeholder energi opsamlet for millioner af år siden, til brændstoffer, der indeholder energi, som bliver opsamlet i vores tid.


- Danske Rederier og deres medlemmer har længe været fortalere for en mere bæredygtig udvikling af den maritime industri. Som videnspartner bringer Danske Rederier vigtige kompetencer ind i vores fælles arbejde omkring udviklingen af industristandarder og regulatoriske rammer, der tilsammen er afgørende for at accelerere overgangen til CO2 neutral skibsfart, siger Bo Cerup-Simonsen, der er administrerende direktør for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.


- Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping bliver en nøgleaktør i arbejdet for en CO2-neutral skibsfart. Det arbejde vil vi i Danske Rederier meget gerne tage del i, og derfor har vi nu lavet en partnerskabsaftale om vidensdeling, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, der peger på, at omstillingen af international skibsfart er en kæmpe opgave, som først lige er gået i gang. 


Hun fremhæver, at der i dag arbejdes fokuseret på en række projekter verden over, men også, at hvis de 700 millioner ton CO2, som international skibsfart udleder, skal reduceres, så skal der fart på.


- Kortlægning af teknologiske og regulatoriske barrierer for reduktion af skibsfartens CO2-udledning, som centeret skal komme med løsninger på, skal bringes ind i arbejdet med reguleringen af skibsfarten. Her har vi i Danske Rederier mange års erfaring fra IMO og EU, og vi har et tæt samarbejde med relevante ministerier. Vi er en del af et globalt netværk af rederiforeninger og ved også derfra, hvad der rører sig i den grønne omstilling globalt. Med det i baghovedet kan vi se et stærkt samarbejde med centeret for os, siger Anne H. Steffensen.


Samarbejdet mellem Danske Rederier og Centeret går begge veje. Danske Rederier stiller viden til rådighed, og får samtidig viden tilbage om projekter og udvikling. Viden som igen kan deles med medlemsrederierne i Danske Rederier og på den måde komme flere til gode. 


- Vi vil samarbejde om at få vedtaget regulering af skibsfartens udledninger, der bygger på grundige uafhængige analyser, og som er rimelige og ens for alle. Og så vil vi være bindeled mellem centeret og vores mange medlemmer, der hver især arbejder med at nedbringe CO2-udledningerne, siger Anne H. Steffensen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst