Tyske lokomotiver får nyt signal-udstyr
Tirsdag 26. januar 2021 kl: 13:40
Af: Redaktionen
Den fransk-baserede Alstom-koncern installerer den seneste ETCS-standard på 13 lokomotiver til godstrafik mellem Tyskland, Danmark og Sverige. De 13 lokomotiver tilhører DB Cargo og bliver udstyret med den nyeste ETCS-signalteknologistandard (ETCS Baseline 3 Release 2) til den transeuropæiske godstrafik mellem Tyskland, Danmark og Sverige
- Vi er glade for at yde et væsentligt bidrag til digitaliseringen af den transeuropæiske godstransport ved at ombygge lokomotiverne, siger Frederic Rybicki, der er administrerende direktør i Alstom Digital Mobility Germany & Austria.
- Godstransport på jernbanen spiller en afgørende rolle i moderne mobilitet - det er her, vores digitale løsninger kommer perfekt ind i det, sige han videre.
Ved at udruste de 13 EG 3100-lokomotiver med ETCS udstyr, vil DB Cargo få mulighed for at tilbyde klimavenlig transportservice på tværs af landegrænser.
EG3100-seriens elektriske lokomotiver vil blive udstyret med Alstoms Atlas ETCS Baseline 3 Release 2-løsning. Den passer med de seneste europæiske standarder for interoperabilitet mellem jernbaner og gør det muligt for togene at køre problemfrit, sikkert og pålideligt på ruter på tværs af landegrænser.
Som en del af ordren vil de eksisterende tyske og danske systemer blive opgraderet til at kommunikere med ETCS-systemet. Desuden vil det svenske system blive integreret som software i den nye ETCS-hardware. Første certificering, der kører med en eftermonteret prototype, er planlagt til udgangen af 2022 og vil blive fulgt op af den gradvise eftermontering og godkendelse af de resterende godslokomotiver.
ETCS giver betydelige fordele med hensyn til vedligeholdelsesomkostninger, sikkerhed, pålidelighed, punktlighed og trafikkapacitet. Alstom er den første virksomhed i verden, der er fuldt certificeret til de nyeste ETCS-standarder. Den seneste softwareudvikling sikrer interoperabilitet med Baseline 3 Release 2 for hele jernbanesystemet.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel
- Baneanlægget i Aarhus blive digitalt
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg bliver afsluttet i løbet af efteråret
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
- Politisk flertal giver penge til øget sikkerhed ved perronovergange
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |