Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Øresundshavn vil være med til at fange CO2

Torsdag 22. oktober 2020 kl: 13:53
Share  


Af: Redaktionen

CMP - Copenhagen Malmö Port, der driver øresundshavnene i København og Malmö, er med i stor EU-ansøgning om CO2-fangst på kraftvarmeværket Amager Bakke. Projektet kan gøre København CO2-neutral i 2025

Anlægget til CO2-fangst skal reducere udledningen fra Amager Ressourcecenter (ARC) med 500.000 ton CO2 årligt og kan dermed bidrage markant til Københavns Kommunes mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Copenhagen Malmö Port (CMP) bliver en central aktør i at opbevare og distribuere den indfangede CO2 til skibe, som skal sejle CO2’en til lagring i gamle oliefelter i Nordsøen. 


Projektet vil blive det første af sin slags i Danmark og vil ikke kun bidrage til Københavns Kommunes mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Det vil også bidrage til den nationale målsætning om at reducere Danmarks udledning af CO2 med 70 procent inden 2030. Konkret vil en årlig CO2-reduktion på 500.000 ton svare til omkring én procent af Danmarks samlede udledning.


Som et af de første og afgørende skridt i projektet indsender ARC i slutningen af oktober en ansøgning til EU’s Innovationsfond i samarbejde med CMP med henblik på at få støtte til både etablering og drift af anlægget, der efter planen skal stå færdig i 2025. Der ansøges om mellem en halv og en hel milliard kroner i støtte, som skal finansiere op til 60 procent af udgifterne til etableringen samt driften de første ti år.


Den tætte placering mellem Amager Bakke og Prøvestenen, som er en del af CMP’s erhvervshavn, danner de gode betingelser for et partnerskab mellem ARC og CMP. Når CO2’en er indfanget, transporteres den via et kort rør til særlige tanke på CMP’s nærliggende terminal på Prøvestenen. Herfra pumpes CO2’en ombord på skibe, som sejler den videre ud til Nordsøen, hvor den lagres i udtømte oliereservoirer i undergrunden.


- CMP er begejstret for at være en del af projektet, som rummer et kolossalt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningen i København. For CMP’s vedkommende er dette et godt eksempel på, hvordan havnen kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling og indgå i ny banebrydende klimateknologi, der forhåbentligt kan tjene som inspiration for lignende projekter med CO2-fangst i Danmark og i udlandet. Derfor håber jeg, at vi får en positiv tilkendegivelse fra EU som et første skridt på vejen mod at realisere projektet, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port.


Foruden behovet for økonomisk støtte er der en række andre rammevilkår, som skal falde på plads, før projektet kan realiseres.


- Det er helt vitalt, at vi med CMP har en så stærk partner ombord på projektet, som skal gøre København til verdens første klimaneutrale hovedstad. Som tillægsgevinst kan vi skabe lokale grønne arbejdspladser og en infrastruktur til håndtering af indfanget CO2, der potentielt kan bruges af en række andre store CO2-udledere i hovedstadsområdet. Derfor haster det med at få finansieringen og rammevilkårene på plads i en god og tæt dialog med vores ejerkreds og Folketinget, siger Jacob H. Simonsen, direktør i ARC.


Fakta om ARC:
  • ARC modtager affald fra 640.370 indbyggere og 68.000 virksomheder i hovedstadsområdet
  • ARC udleder årligt 560.000 ton CO2, og kan fra 2025 opsamle 500.000 tons/år, hvis projektets forudsætninger indfries
  • ARC ejes af Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune

Fakta om CMP:
  • CMP er en dansk-svensk havneoperatør, som driver havnene i København og Malmö under status som ”Core Port” i EU
  • Hvert år anløber omkring 5.200 skibe CMP’s havne, som dækker en bred vifte af forretningsområder
  • CMP håndterer årligt ca. 15 millioner ton gods og har i normale rejseår godt 1 million krydstogtpassagerer, hvilket gør CMP til en af de største krydstogthavne i Nordeuropa




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nye internationale klimaregler for søfarten er vedtaget
- Færgehavneområder får en overhaling
- Bekymret minister mødte rederi-formand
- Brintdrevne fjordfærger kan være sødygtige
- Passagertrafikken mellem Frederikshavn og Göteborg går i gang igen
- Forsvarsministeren drøfter pirateri i Guineabugten
- Et erfarent kinesisk hold rakte ud
- Corona-tiden skånede sydsvensk havn for nedgang i godstransporten
- Rederi melder klar til en tid med Storbritannien som en tredieland
- Tankanlæg til skibsbrændstof får varmen fra et fjernere sted
- Færgerederi sejler fortsat efter planen - og med flere lastbiler
- Tomme containere hober sig op i USA

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst