Onsdag 24. juni 2020 kl: 17:00

Tidligere tiders stikpassere, sekstanter og søkort på papir er for længst erstattet af radar og det digitale søkort ”ECDIS” er sammen med en lang række digitale støtteværktøjer en integreret del af arbejdet ombord. Den nye rapport fra DPU, Aarhus Universitet har undersøgt, hvad der sker, når nye digitale teknologier møder sømandskabet på danske skibe.

- Målet er, at robotteknologier skal lette arbejdet for navigatørerne til søs og være meget lidt arbejdskrævende. Men når teknologierne skal indpasses i en allerede eksisterende arbejdspraksis på skibe, så går det ofte langt fra så gnidningsfrit, som redere og it-udviklere på land havde planlagt, siger lektor Jakob Krause-Jensen fra DPU, Aarhus Universitet. 

Han er en af forfatterne bag den nye rapport “Robotten/teknologien som kollega”, der beskriver anvendelsen af ny teknologi ombord på danske skibe.

Forskerne har med et etnografisk feltarbejde fulgt hverdagen til søs og samspillet mellem mandskabet og skibes digitale teknologier. På den baggrund kommer de med en række anbefalinger til bedre anvendelse af teknologier til søs. Projektet har været finansieret af Den Danske Maritime Fond.

Et gennemgående problem, som forskerne har bemærket, er, hvordan digitale teknologier støder sammen med rutiner og hverdag til søs. Et eksempel er det forhold, at mandskabet på broen altid skal have fuldt udsyn - også om natten. Men mange af de digitale teknologier er ikke udviklet, så lyset fra skærmene kan dæmpes, når det bliver mørkt. Derfor er mandskabet henvist til at hitte på ’kreative’ løsninger som for eksempel at sætte pap over skærmene om natten, så synet ikke forstyrres, når de skal holde udkig.

- Nye teknologier er i hård konkurrence med de mange andre teknologier, som allerede er ombord, og de skal samtidig bedre kunne indgå i den eksisterende praksis til søs, der ofte består af komplicerede arbejdsgange. Derfor har it-udviklere brug for at få mere viden om den virkelighed ombord på skibet, som deres teknologier skal indgå i. De er simpelthen nødt til at komme med ombord på skibene, og så er der behov for bedre brugerinddragelse, siger Jakob Krause-Jensen, der anbefaler, at rederne eksempelvis involverer kaptajner og styrmænd mere aktivt i udviklingen af nye digitale teknologier.

Rapporten peger også på, at det eksempelvis er en konkret udfordring for mandskabet i dag at skulle sortere mellem mange typer information, og der kan være problemer med både misinformation og overinformation.

- Hvad skal mandskabet reagere på i forskellige situationer? Det er nødvendigt med at få tydeliggjort, om der med en given teknologi er tale om en information til beslutningstageren, altså en beslutningsstøtte, eller en direkte ordre, siger Stephan Hansen, der er gæsteforsker ved DPU og medforfatter af rapporten.

- Samtidig kan det i praksis være svært at sortere i og prioritere mellem forskellige typer af information. Et godt eksempel er, at der er alt for mange alarmer, der kan gå i gang. Da alle alarmer bruger samme lyde og blinker på samme måde, kan det være vanskeligt for mandskabet hurtigt at afgøre, om en alarm bare er triviel information eller tegn på en kritisk fejl. Det betyder både at der bruges meget tid på irrelevante opdateringer, og øger ricikoen for at noget vigtigt bliver overset, siger han videre.

Rapporten peger derfor på, at både redere og besætning med jævne mellemrum bør drøfte anvendeligheden af den teknologi, man har til rådighed på skibene.

- Der er behov for en kontinuerlig refleksion over teknologien til søs. Er en given teknologi stadig relevant, eller er den forældet? Er der tale om nødvendig information eller unødigt blinkeværk, som tager fokus væk fra den konkrete opgave med at styre skibet? Teknologi er nødvendig, men den skal også være relevant for at løse opgaven, derfor bør man overveje en form for løbende ’digital fyringsrunde’, siger Stephan Hansen.

Et andet gennemgående problem er, at teknologiudviklere laver teknologier, som ofte er meget opmærksomhedskrævende og undertiden forudsætter, at mandskabet har digital viden og erfaring som en it-superbruger.

- Nye programmer og teknologier forudsætter ofte en digital kompetence, der ikke altid er til stede. Kompetenceudviklingen ombord er flere steder overladt til tilfældig sidemandsoplæring og opslag i manualer. Teknologierne skal være mere enkle og lettere at forstå, men rederier og uddannelsesinstitutioner skal samtidig sikre en kontinuerlig og systematisk digital kompetenceudvikling af mandskabet, for undertiden kan det være helt elementære it-kundskaber, som mangler, siger Jakob Krause-Jensen.

Han peger samtidig på, at man i skibsfarten står med en dobbelt udfordring. Nye teknologier finder vej til broen, men samtidig er det nødvendigt, at man sikrer, at mandskabet fortsat er fortrolige med de gamle kundskaber.

- Hvis teknikken svigter eller computersystemerne bliver hacket, er det ikke en mulighed lige at få en tekniker ombord på åbent hav, så navigatørerne skal fortsat have den nødvendige viden, kompetence og faglighed til at styre skibet med last og passagerer sikkert i havn. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt for både rederier og uddannelsesinstitutioner at udvikle strategier for, hvordan de grundlæggende analoge navigationsstrategier kan opretholdes, trænes og vedligeholdes. Også i en digitaliseret verden, påpeger Jakob Krause-Jensen.

Interesserede kan hente rapporten og læs mere om projektet ”Teknologi i det blå Danmark” her:

Rapporten og dens anbefalinger præsenteres ved seminaret Robotten som kollega og Åben Innovation tirdag 15. september 2020 klokken 10-13 hos Danske Rederier.

Interesserede kan læse mere om seminaret og tilmelde sig hos Danish Shipping Academy - klik her: