Ford F-Max er Årets Lastbil
Onsdag 19. september 2018 kl: 18:26
Af: Redaktionen.jpg)
Den nye F-Max, der er produceret af Ford Trucks, har vundet prisen som International Truck of the Year 2019 i Europa. Trofæet blev overrakt til Haydar Yenigün, der er administrerende direktør for Ford Otosan under en pressekonference på IAA-messen i Hannover 19. september
Med 126 point blev Ford F-Max en klar vinder af årets afstemning, hvor to andre kandidater også var i spil. Volvo Trucks var nomineret med sin nye gas-lastbil i Volvo LNG-serien, mens Scania var nomineret med sin nye generation af lastbiler til bydistribution i L- og P-serien.
Kriterierne for uddelingen af prisen som Årets Lastbil i Europa er blandt andet teknologisk innovation, chaufførkomfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi og miljømæssigt aftryk.
Produceret i Tyrkiet
Bag Ford F-Max står Ford Trucks, som hører under det tyrkiske joint venture-selskab Ford Otosan, som med den nye langturstrækker har ambitioner om for alvor at køre ind på det europæiske marked for fjerntransport.
.jpg)
Førerhuset er helt nyt, og den tyrkisk producerede F-Max har forskellige teknologier som ACC, gps-styret PCC, Eco-Roll, flådestyringen ConnecTruck med mere.
Fagjuryen lagde desuden vægt på det komfortable førerhus med fladt gulv, fuld bredde og en indvendig højde på 2,16 meter, gode opbevaringsmuligheder og brugervenlige instrumentbræt.
Ny aktør på banen
Formanden for juryen, Gianenrico Griffini, opsummerede ved uddelingen af prisen baggrunden for valget af Ford som Årets Lastbil.
- Med introduktionen af F-Max har Ford Trucks leveret en fint udviklet trækker, som kan blive en betydende ny aktør i det stærkt konkurrenceprægede segment for fjerntransport.
Prisen som International Truck of the Year (IToY) blev oprindeligt lanceret i 1977 og har været uddelt hvert år lige siden.
Bag kåringen står en international jury bestående af transportjournalister, der repræsenterer lastbil-medier i 25 europæiske lande. De seneste år har den europæiske IToY-gruppe også bredt sig til at inkludere associerede medlemmer fra de voksende lastbilmarkeder i Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien, Japan og Iran, som dog ikke deltager i kåringen af den europæiske pris.
Det danske medlem af International Truck of the Year er Lastbil Magasinets chefredaktør, Rasmus Haargaard.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Toldere og politi fandt 27.400 cigaretter i førerhus og lastrum på tyrkisk vogntog
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Småøer kan få særligt tilpassede postløsninger
- Salget af nye elektriske lastbiler vil nå tre fjerdedele i 2030
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport er ændret
- Elektriske sættevogne er på vej på vejene i Danmark
- Speditør køber op i Canada
- Vognmand i Stenlille kan køre med store maskiner på ny tre-akslet trailer
- Transportvirksomhed i Næstved er endt som konkursbo
- Kranproducent løftede en driftresultat på 58 millioner kroner hjem sidste år
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |