Højresvingsassistenter til lastbiler kan eftermonteres
Mandag 29. juni 2020 kl: 13:58
Af: Redaktionen
Mercedes-Benz Trucks tilbyder ny eftermontering af højresvingsassistenter til lastbiler. Baggrunden er et ønske om at køre mod en fremtid uden trafikuheld. Med initiativet bliver det muligt at få eftermonteret en højresvingsassistent i flere af de modeller, der allerede kører på vejene. For ældre modeller, der ikke er kompatible med højresvingsassistenten fra Mercedes-Benz, tilbydes flere alternativer, der øger sikkerheden for især de bløde trafikanter
![]() |
- Vores ambition er en fremtid helt uden trafikulykker, og her er Højresvingsassistenten et vigtigt skridt i den rigtige retning. Systemet er ekstremt effektivt, og de foreløbige tal peger på, at op mod hver anden ulykke, der involverer en lastbil og en cyklist, kan undgås med Højresvingsassistenten. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi nu kan tilbyde det til mange af de lastbiler, der allerede kører rundt på vejene, siger Jens Tittel.
Radarsensor eller kamera
Højresvingsassistenten fungerer som et ekstra sæt øjne ved hjælp af radarsensorer monteret langs lastbilen. Siden 2019 har det været muligt at eftermontere den fuldt integrerede version af Mercedes-Benz’ højresvingsassistenten på flere modeller som Actros, Arocs og Econic fra modelår 2017 og frem.
Røde advarselstrekanter i A-stolpen eller direkte i MirrorCam-skærmen hjælper chaufføren med at sikre sig, at der er fri bane, mens tydelige advarselslyde alarmerer chaufføren i tilfælde af risiko for en forestående sidekollision. Radarsystemet i højresvingsassistenten dækker et område, der svarer til en hel vognbane med 3,75 meter til højre side og op til 18,75 meter langs vogntoget samt to 2 meter foran og op til 1 meter bag vogntoget.
Trækker lastbilen en trailer, tager systemet højde for slæbekurven for hele vogntoget og giver tydelig besked, hvis det er på kollisionskurs med både bløde trafikanter eller stillestående objekter som trafiksignaler eller vejskilte.
For de fleste af de modeller, hvor det ikke er muligt at eftermontere den fuldt integrerede version af højresvingsassistenten, fås i stedet Højresvingsassistent Basic, som ligeledes er radarbaseret og dækker et område på op til 3 meter i bredden og op til 12 meter langs lastbilen. Højresvingsassistent Basic kan eftermonteres på de fleste ældre udgaver af Actros, Antos og Arocs såvel som Atego, der især er populær som distributionslastbil i byerne.
Selv i de tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt at eftermontere Højresvingsassistent eller Højresvingsassistent Basic på grund af lastbilens alder eller en særlig, kundespecifik opbygning, er det stadig muligt at skrue op for sikkerheden med det kamerabaserede system, SurroundView, som alternativ. Systemet gør det muligt for chaufføren at se hele vejen rundt om lastbilen på et syv-tommer display i cockpittet, som enten kan aktiveres manuelt eller automatisk, når eksempelvis blinklys eller bakgear aktiveres.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




