Seminar havde udvikling og støtte fra grønne fonde på dagsordenen
Onsdag 8. januar 2020 kl: 13:57
Af: RedaktionenOmstillingen til en mere miljø- og klimavenlig transportform samt øget digitalisering og nye forretningsmodeller udfordrer eksempelvis rederier og shipping-virksomheder. Der er brug for investeringer og udvikling af nye teknologier, og behovet for samarbejde i sektoren med inddragelse af eksperter udefra har aldrig været større
Derfor havde interesseorganisationen Danske Rederier onsdag inviteret sine medlemmer og resten af den maritime klynge til seminar om støttemuligheder til forskning, innovation, udvikling, tests og demonstrationsprojekter.
- Der findes et hav af fonde, projekter og puljer, som støtter udviklingen af grøn teknologi, og som kan være relevante for danske rederier. Men det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvor man som virksomhed skal begynde, og hvordan man griber en ansøgningsproces an. Det vil vi fra Danske Rederiers side meget gerne hjælpe med at navigere i, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, der er innovationschef i Danske Rederier.
I Danmark findes eksempelvis EUDP under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, Innovationsfonden og den grønne investeringsfond. I EU-systemet er der mange muligheder gennem blandt andet Horizon, CEF-programmet og en Europæiske investeringsbank.
- Vi har en enorm opgave foran os de kommende år med at dreje Det Blå Danmark i en mere grøn retning. Her skal vi benytte de muligheder, der er, for støtte og samarbejde, og jeg er glad for at se den store interesse fra medlemmerne ved arrangementet i dag. Det viser, at det er en dagsorden, som fylder i vores erhverv, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.
Seminaret, hvor der også var deltagere fra blandt andre myndigheder og fonde, havde over 50 deltagere.
Danske Rederier lancerer på dagens seminar et nemt overblik over de relevante fonde og støttemuligheder for skibsfarten. Dokumentet - Green Pools and Funds for the Shipping Industry - vil leve digitalt på organisationen web-side og blive opdateret løbende.
Interesserede kan læse mere her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |