Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
S-REGERINGEN OM FINANSLOVEN FOR 2020:

Aftale prioriterer velfærd og et mere grønt Danmark

Tirsdag 3. december 2019 kl: 08:11
Share  


Af: Redaktionen

S-Regeringen præsenterede mandag aften sammen med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet Finansloven for 2020. Aftalen betyder penge til blandt andet minimumsnormeringer, folkeskolen og en ny fond til grønne investeringer på 25 milliarder kroner. Med finansloven for 2020 vil S-Regeringen og de øvrige fire partier sætte en ny retning for Danmark ved at prioritere velfærd, uddannelse og den grønne omstilling

- Med finansloven for 2020 kan danskerne mærke, at der er kommet en ny regering, som prioriterer velfærd og den grønne omstilling, siger finansminister Nicolai Wammen (S) og fortsætter:


- Som vi lovede før valget, lader vi pengene følge med, når der heldigvis kommer flere børn og ældre. Vi sikrer midler til, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Vi vil indføre minimumsnormeringer til vores børn, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, og modsat den tidligere regering vil vi investere i uddannelse. Og så er det en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.


Som en del af finansloven har S-Regeringen og de øvrige partier sat penge af til minimumsnormeringer, som skal indfases frem mod 2025. Der er også sat penge af til at styrke pædagoguddannelsen. 


Psykiatriområdet får penge til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.
 
Skole og uddannelsesområdet bliver også prioriteret i finanslovsaftalen. Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til ca. 800 millioner kroner i 2023. Det giver kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede næste år.


Samtidig bliver uddannelsesloftet afskaffet fra 2020, og det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført. 


Med finansloven for 2020 bliver den grønne omstilling markant styrket for at tage de første skridt mod målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. I den forbindelse vil S-Regeringen med støtte fra de fire andre partier oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond, der får 25 milliarder kroner i kassen, som skal investeres i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser. Med aftalen afsættes der også midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket kan bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

 
På det grønne område er der også prioriteret penge til en skovfond og mere urørt skov. Samtidig hæves afgifterne på en række miljøskadelige stoffer.


Partierne har også aftalt at videreføre bredbåndspuljen og at annullere omprioriteringsbidraget på kulturområdet. Finansloven for 2020 bliver blandt andet finansieret ved at nedbringe statens forbrug af konsulenter og ved at tredoble afgifterne på bæreposer og engangsservice. 


Interesserede kan se en oversigt over aftalen her:






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tunge el-drevne konceptlastbiler er på vej til anlægs- og regional transport
- Forhandler dækker sig ind med to nye kraner
- Kranen kommer på arbejde - entreprenørarbejde
- Erhvervsorganisationer har præsenteret klimaplan for dansk vejgodstransport frem mod 2030
- Vognmandsforening efter lyser mere kontrol hos postkasseselskaber
- Fynsk vognmand bestiller 35 lastbiler til sit mandskab
- Europæiske transportorganisationer vil have aftale om mobilitetspakke
- MAN tog førstepladsen i november
- Der er kommer færre nye tunge lastbiler ud at køre
- Antallet af nyregistrede lastbiler ligger under sidste efterårs niveau
- Der kommer færre nye varebiler ud at køre
- Kvinde kørte ind i lastvognstog - og kørte videre

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst