Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Is på trådene gjorde kørslen svær for letbanen

Tirsdag 29. oktober 2019 kl: 17:52
Af: Redaktionen

Forekomst af is på køreledningerne ved først Ryomgård og siden Hornslet betød tirsdag morgen aflyste tog mellem Skødstrup og Grenaa. Senere opstod der brand i et teknikskab, som forlængede trængslerne

Problemet med is på køreledningerne opstår, når frosten får rim til at sætte sig på køreledningen, så togets strømaftager (pantograf) ikke kan få strøm nok til at køre. Toget trækker så meget strøm som muligt, men hvis is-laget er for tykt, så kan toget ikke trække strøm nok. Det er især ved afgang fra en station at problemet opstår, da det er her toget skal bruge mest strøm


Letbanen peger på, at is-dannelser på køreledningerne kan være svære at forudse og bekæmpe effektivt, da det dannes i en kombination af fugtigt vejr og lave temperaturer eller frost.


Is-kørsel etableres fra i nat
Den normale metode er såkaldt is-kørsel - det er tomkørsel med tog om natten. Det sættes normalt i gang, når frosten indtræder. Da der ikke var udsigt til frostgrader i området mandag aften, blev der ikke sat gang i is-kørsel. Fra og med natten til 30. oktober etableres is-kørsel på Grenaabanen og procedurerne for etablering af samme is-kørsel bliver opdateret, så den er mere effektiv.


Ny forebyggende løsning på vej
Da is-kørsel ikke altid har den ønskede effekt på lange, enkeltsporede baner som eksempelvis strækningen mellem Hornslet og Grenaa og mellem Assedrup og Odder, gik Aarhus Letbane efter sidste vinter i gang med at undersøge alternative muligheder. 


I Danmark er den mest almindelige metode ved togdrift netop is-kørsel, men på grund af den konstaterede svigtende virkningsgrad for Letbanens drift har Aarhus Letbane nyligt måttet finde en alternativ løsning i stil med den, der anvendes på Bergen Bybane.


I Bergen påføres køreledningen Glycerin 99,5 procent, der i ca. to døgn forhindrer isen i at sætte sig fast på køreledningerne. Et sådant system har Aarhus Letbane også indkøbt i en version hvor Glycerinen påføres med små pensler. Selve udstyret vil blive placeret på et bane/vej-køretøj, der kan køre på vejen til det sted hvor Glycerinen skal påføres, og under operationen køre på skinnerne. Systemet blev bestilt hurtigst muligt, men kan først leveres i januar 2020.


Ifølge direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane ville det have været rart, hvis sådanne undersøgelser og tiltag var blevet gennemført langt tidligere i forbindelse med det oprindelige projekt - og før Letbanen blev sat i drift. Det er et af en række forhold, som sammen med blandt andet passagertællere i alle tog, skulle og burde have været løst inden, man tog letbanen i brug, lyder det fra Aarhus Letbane.


- Det tages der altså hånd om hurtigst muligt.


Senere på eftermiddagen opstod der igen trængsler for driften, da en personbil kørte ind i et letbanetog i det nordlige Aarhus og dermed satte en midlertidig stopper for driften. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Fjernbus på vej fra København til Wien forulykkede nord for Berlin
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
- Busselskab får beslaglagt bus udleveret
- Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud
- Tirsdag blev det gratis at køre med bybusserne i Fredericia
- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst