Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kampagne har fået flere turister til at krydse Kattegat

Fredag 4. oktober 2019 kl: 11:13
Af: Redaktionen

Det svenske færgerederi, Stena Line, har i samarbejde med en lang række jyske turismeaktører vendt en nedadgående udvikling i antallet af svenske og norske turister i Danmark. Med kampagnen ”Golden Deals” er tusindvis af nordiske naboer gået ombord på færgerne med kurs mod jyske attraktioner, hoteller og restauranter

De sidste mange år har flere svenske og norske endags- og feriegæster fravalgt at krydse Kattegat. Stena Line har i samarbejde med Turisthus Nord og flere jyske turismeaktører ændret tendensen. Stena Line og turismepartnerne har investeret knap 7 millioner kroner i kampagnen ”Golden Deals”, der indtil videre har sikret flere tusinde yderligere norske og svenske feriegæster i det jyske henover sommeren.

 
- Med kampagnen ”Golden Deals” er vi for første gang lykkedes med at vende udviklingen. I stedet for at se passivt til, at vores skandinaviske naboer fravælger Danmark som feriedestination, har vi taget kampen op for at vinde dem tilbage med attraktive tilbud - med stor opbakning fra turismeerhvervet. Det har henover sommeren resulteret i en særdeles positiv udvikling med markant øget besøgstal på de jyske attraktioner og overnatningssteder, som er en del af samarbejdet, siger Tony Michaelsen, der er rutedirektør for Stena Line i Danmark.


”Golden Deals” tilbyder rejsende med Stena Line til Danmark fra Norge og Sverige rabatter på alt fra sushi til sommerland - og fra overnatning til Oceanarium. Siden kampagnens start i april er antallet af hotelbookinger hos de deltagende hoteller steget med i gennemsnit 40 procent i forhold til de hoteller, der ikke er en del af kampagnen. I alt har over 4.000 turister aktiveret et af de mange ”Golden Deals”-tilbud.
 

- Det er fantastisk at kampagnen har haft en så mærkbar effekt. Vi er glade for at være med til at understøtte Stena Lines vision og sikre lokal forankring hos alle vores turismeaktører, siger René Zeeberg, direktør i Turisthus Nord.
 

Hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, som er en af turismepartnerne, er udviklingen i besøgstallene siden kampagnens start tydelig at se. Med en stigning på 14 procent i antallet af svenske besøgende sammenlignet med sidste år, hvoraf 865 besøgende specifikt har benyttet sig af Golden Deals-tilbuddet, ser marketingchef Sylvia Berglund kampagnen som en succes:
 

- For os har det været utroligt vellykket at deltage i kampagnen. Der har været en markant udvikling i vores besøgstal henover 2019, og vi kan se, at en stor procentdel af vores svenske gæster har benyttet sig af ”Golden Deals”-rabatten. Hos os betyder det, at børn får gratis entré, hvis familien kan vise os en Stena Line-færgebillet. Ved at deltage i kampagnen har vi fået en væsentlig stigning af nye, svenske besøgende, som vi ikke havde fået alene, siger Sylvia Berglund.
 

For Stena Line er der ingen tvivl om, at ”Golden Deals” skal fortsætte i 2020 for at få endnu flere svenske og norske gæster til Jylland.
 

- Vi ved, at vores naboer elsker Danmark, men at kronekursen er blevet en barriere for dem. Vores kampagne giver mulighed for at sejle over Kattegat og få rabat ved besøg på museer, forlystelsesparker, restauranter og så videre ved blot at vise deres færgebilletter. Kampagnen har allerede nu haft en mærkbar effekt, og vores gæster er interesserede i at undersøge vores partneres forskellige tilbud. Vi håber derfor, at endnu flere turismepartnere vil støtte op om kampagnen fremadrettet, så vi kan skabe endnu bedre muligheder for få flere svenske og norske gæster til at vælge Danmark som feriedestination, siger Tony Michaelsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst