Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
TRANSPORTFORHOLD:

Polen ligger godt placeret

Torsdag 28. marts 2019 kl: 11:00
Share  


Af: Jesper Christensen

En række danske transportvirksomheder har gennem årene etableret sig med datterselskaber i Polen. Med udgangspunkt i efterårets debat om rekruttering af chauffører fra landen uden for EU via polske selskaber, har vi spurgt handelschef på Danmarks Ambassade i Polen, Thomas Rizk, hvilken hjælp og rådgivning, man kan forvente af få, hvis man henvender sig på den danske ambassade i Warzawa

Thomas Rizk forklarer, at danske ambassader rundt om i verden står klar til at hjælpe danske virksomheder. Det gælder også på den danske ambassade i Warzawa, hvis en dansk transportvirksomhed ønsker at etablere sig i Polen.


Derfor kan man som transportvirksomhed med ønsker om at etablere sig i Polen mod betaling få hjælp til eksempelvis:
  • at beskrive de krav, som myndighederne stiller
  • at forstå, hvordan det polske myndighedssystem fungerer
  • at skabe kontakt til jurister og revisorer, der kan bistå videre hen

- Vi forholder os til de love og regler, der gælder i landet, siger Thomas RizK og understreger, at anbefalingen fra ambassaden til virksomhederne er, at de skal holde sig inden for lovgivningen i det land, de ønsker at etablere sig i.


Han understreger også, at selvom den danske ambassade hjælper og bistår med oplysninger og beskrivelser af relevante forhold i Polen, er det virksomhedens eget ansvar overholde love og regler. 


Polen mangler chauffører
Men hvorfor overhovedet tænke på at etablere sig i Polen. 
Thomas Rizk forklarer, at Polen ligger geografisk godt i forhold til markederne i EU. Udover, at Polen selv har en betydeligt produktion, der afsættes i de andre EU-lande og via havne eksporteres videre ud i verden, ligger Polen også godt for transporter til og fra landene øst for Polen. 


- Men man kan ikke lige plukke chauffører i det omfang, man har brug for dem, siger Thomas Rizk og tilføjer, at polske chauffører heller ikke høre til de billigste lønmæssigt.


- Men man kan gøre det attraktivt for polske chauffører at søge ansættelse i ens virksomhed ved at tilbyde ordnede forhold, siger han og peger på, at chaufførmanglen i Polen er betydeligt større, end den eksempelvis er i Danmark, hvor der angiveligt mangler 2.500 chauffører.


En måde, som transportvirksomheder i Polen bruger til at skaffe chauffører på, er, at de polske myndigheder er åbne over for at give chauffører fra lande uden for EU en arbejdstilladelse. Det kan de enkelte EU-lande gøre med henvisning til gældende EU-regler. Ved udgangen af 2017 var der 46.138 såkaldte “driver attestations” udstedt af de polske myndigeder i cirkulation. Det vil sige, at de 46.138 chauffører kunne arbejde i Polen og i de øvrige EU-lande. Samlet var der 107.614 “driver attestations” udstedt af EU-landene i cirkulation ved udgangen af 2017.


Thomas Rizk forklarer, at hvis en dansk transportvirksomhed kommer og spørger om muligheden for, at man som polsk virksomhed kan rekruttere chauffører fra lande uden for EU, vil den danske ambassade forholde sig nøgternt til de regler, som de polske myndigheder har udstukket.


- Vi hjælper ikke virksomheder med at rekruttere chauffører, siger Thomas Rizk, som over for transportnyhederne.dk oplyser, at han ikke er bekendt med, at den danske ambassade i Polen skulle have bistået danske transportvirksomheder i spørgsmål om, hvordan man kan ansætte chauffører fra lande uden for EU i et polsk selskab.


Lige netop muligheden for at “importere” chauffører fra lande uden for EU - eksempelvis Filippinerne - til Polen og derfra videre til andre EU-lande, blev benyttet af Kurt Beier Transport A/S. Firmaet beskæftigede chauffører fra Filippinerne, der havde fået en arbejdstilladelse via det polske selskab Hbt Internationale Transporte Sp. z o.o. i Koszalin i det nordvestlige Polen, hvilket blev klarlagt af Fagbladet 3F i efteråret 2018.


- Vi tager ikke en politisk stilling, men rådgiver om gældende lokale regler, siger Thomas Rizk, der over for transportnyhederne.dk understeger, at ambassaden i tvivlsspørgsmål agerer ifølge den danske regerings politik på området.
































Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Arbejdsmiljø og social dumping er i fokus med nye anbefalinger til store infrastruktur- og byggeprojekter
- Finsk dækproducent opnår ISO-certificering i Nordamerika
- Multiplads på Djursland-havn har plads til mange ting
- Transportorganisation engagerer sig i digitaliseringen af dansk vejgodstransport
- Fire-akslet forvogn er bygget op med hejs og kran
- Stor detailhandelskæde har valgt postkoncern som TPL-operatør
- Vognmandsorganisation vil have politikerne til at stoppe støtten til post-koncern
- Regningen for PostNord stiger og stiger
- Tidligere transportminister fik post-mail ved en fejl
- Lastbil er næsten født til grundvandssænkning
- Vognmænd får adgang til digital tachograf-tjeneste
- Gebyr for ændringer til udstedte varebilstilladelser svarer til tidsforbruget

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst