Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Opbyggere er klar til transportmesse

Mandag 18. marts 2019 kl: 10:58
Share  


Af: Redaktionen

Opbyggere er klar til transportmesse
Opbyggere på Transport 2017. (Foto: Jesper Christensen)

Over 60 leverandører af trailere, kranbiler, tankvogne, blokvogne og opbygninger står klar i MCH Messecenter Herning, når arrangørerne af Transport 2019 åbner dørene til de mange haller, der er fyldt med transportmateriel torsdag, fredag og lørdag i denne uge

Der arbejdes på højtryk rundt omkring på værksteder i Danmark og resten af Skandinavien for at blive klar med de nyeste og mest innovative opbygninger, så de kan udstilles på messen i Herning. Opbyggerne vil fylde det meste af messecentrets tre største haller, og flere af branchens førende leverandører er med.
 

Blandt andre udstiller Sawo et bredt udvalg af kundeløsninger samt sine standardopbygninger.
 

- I år kører vi "grøn bølge", da vi viser Moffets nye el-medbringertruck og kører demo inde på vores stand af en Hiab X-HiPro 232 kran med ePTO - et nyt elektrohydraulisk system, der gør det muligt for kranoperatøren at arbejde med motoren slukket - lydløst og fri for udstødningsgasser. Vi har også en verdenspremiere på Multilift’s næste generation af kroghejs spækket med nye egenskaber. Noget kunderne får mulighed for at opleve via VR-briller. Derudover kan kunderne prøve kransimulatoren eller deltage i kran- og medbringertruck-konkurrencer, der kræver certifikat for at deltage, men hvor man får mulighed for at udfordre sine kollegaer på færdigheder indenfor kran- og truckkørsel, siger Søren Dünnweber, der er salgschef hos Sawo.
 

Også HMF Group A/S står klar til at vise sige kraner frem på Transport 2019.
 

- HMF Group A/S har gennem mere end 70 år været garant for kvalitetskraner udviklet og produceret i Danmark. De seneste år har vi lanceret vores hidtil største kraner HMF 7020 og HMF 9520 samt en ny serie af kraner til mellemsegmentet 16-28 tonmeter: HMF 1610, HMF 1620, HMF 1910, HMF 1920, HMF 2310, HMF 2320, HMF 2810 og HMF 2820. Vores opmærksomhed er på vores kunders behov. Derfor er vores kraner alle designet med fokus på et optimalt forhold mellem løfteevne og kranens lave egenvægt, så de nu er endnu stærkere og mere brugervenlige. Kvalitet, sikkerhed og styrke er nøgleord, men vi fokuserer også meget på brugervenlighed og effektivitet i det daglige arbejde. Desuden udvider vi løbende vores servicenetværk for at være tæt på, uanset om der er brug for rådgivning, reservedele eller hurtig assistance ved problemer, siger Erik Kristiansen, der er direktør for HMF Danmark.


Årets Opbygning kåres
For femte gang kåres Årets Opbygning under transportmessen. Opbygningerne vurderes på en lang række kriterier - blandt andet fokuserer dommerne på miljøhensyn, at al dokumentation er i orden, lovlighed samt innovation i opbygningen. Dommerpanelet består af otte fagpersoner, som byder ind med forskellige kompetencer fra branchen. Publikum har dog også mulighed for at stemme på deres favorit, så afgørelsen ligger ikke i dommernes hænder alene.
 

- Årets opbygning er et stort tilløbsstykke, og feltet ser spændende ud. Dommerpanelet vurderer opbygningerne på åbningsdagen for Transport 2019, hvor de nominerede udvælges. Herefter har publikum så mulighed for at stemme på deres favorit, siger Gitte Kristensen, der er ansvarlig for Årets Opbygning i MCH Messecenter Herning.
 

Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.
 




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute
- EU har vedtaget strengere regler for CO2-emissioner fra biler og varevogne.
- Palfinger styrker organisationen i Danmark
- Roskilde-virksomhed slukker tørsten med to nye lastbiler
- Tre litauiske mænd er anholdt for cykeltyverier
- Fynsk vognmand kører ud med ny og gammel
- Ændrede regler for særtransport er sendt i høring
- Vejdirektoratet dæmper støjen fra motorvejen ved Silkeborg
- Havne-selskab leverer et tilfredsstillende årsresultat
- Tre mænd er idømt fængselstraffe for omfattende narkosmugling
- Transportorganisationen ITD har set på EU-Parlamentets mening om vejpakken
- Kolding Kommune klarer containerne med kroghejs

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst