Iværksætter kører Fra Løvens Hule til transportmessen i Herning
Onsdag 20. februar 2019 kl: 11:43
Af: Redaktionen
Iværksætteren Jan Valentin fra Sønderborg, der fornyligt præsenterede en opfindelse, som skal forhindre lastbiler i at kollidere med ramper og porte ved af- og pålæsning, i DR-programmet Løvens Hule, viser sin opfindelse frem på Transport 2019, der finder sted i MCH Messecenter Herning i dagene 21.-23. marts
Selvom løverne i DR-programmet ikke ville investere i Jan Valentins opfindelse, fordi de mente, værdisætningen var for høj. var det en stor oplevelse for iværksætteren og opfinderen.
- Det var en stor oplevelse at deltage i programmet. Løverne mente, at værdisætningen var for høj, men vi tror på, at dette produkt har et enormt potentiale på verdensplan, og derfor ville vi ikke gå på kompromis med værdisætningen. Vi sætter stor pris på deres begejstring for produktet, og vi glæder os til at vise det frem på Skandinaviens førende transportmesse, siger Jan Valentin, der ejer Valen-Tin ApS.
Valen-Tin ApS udstiller deres verdenspatenterede opfindelse i det nye logistikområde på Transport 2019. Her er en række leverandører til speditions- og logistikbranchen repræsenteret, og Danske Speditører afholder deres logistikkonference i samme hal torsdag 21. marts.
- Vi glæder os meget til at vise vores opfindelse frem for en samlet transportbranche under messen. Vores produkt kan potentielt spare logistikvirksomhederne mange tusinde kroner om året pr. port i deres virksomheder, så vi er ikke i tvivl om dets berettigelse, siger Jan Valentin.
Valen-Tin ApS's nye opfindelse kan som nævnt opleves på Transport 2019 21.-23. marts i MCH Messecenter Herning. På messen udstiller over 350 leverandører til transportbranchen. Den seneste transportmesse i 2017 blev besøgt af repræsentanter fra over 7.000 forskellige virksomheder.
Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




