Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Femern A/S har fået tysk godkendelse

Fredag 28. december 2018 kl: 19:41
Af: Redaktionen

Transportministeriet i Slesvig-Holsten har fredag meddelt, at myndighedsgodkendelsen af Femern Bælt-tunnelen er klar til underskrift. Femern A/S har i henhold til tyske regler 14 dage til at gennemgå godkendelsen, inden den bliver underskrevet. I denne proces kan der alene ske mindre, redaktionelle ændringer

- Jeg er meget glad for og stolt af, at vi i dag har nået denne afgørende milepæl for projektet. Det er resultatet af flere års samarbejde mellem de involverede parter i Danmark og Tyskland, siger Claus Dynesen, der er projektdirektør i Femern A/S.


- Med godkendelsen følger, at der nu er enighed mellem de tyske myndigheder og Femern A/S om, hvordan tunnelen skal bygges, siger han videre.


Selve godkendelsen er et juridisk dokument på over 1.000 sider. Den er baseret på den 14.000 sider lange ansøgning, som Femern A/S og LBV Lübeck i samarbejde med tyske eksperter har udarbejdet. Ansøgningen har været gennem to store offentlige høringsrunder i Tyskland, siden den blev indgivet første gang i efteråret 2013. Ansøgning tager højde for både lokale interesser samt tysk og EU lovgivning inden for blandt andet miljø og sikkerhed.


- Myndighedsgodkendelsen fastlægger hvilke krav og vilkår, der skal opfyldes ikke mindst i forhold til miljøet, når Femern A/S skal bygge på tysk side. Vi vil nu analysere godkendelsen grundigt, og så vil vi i løbet af foråret forelægge scenarier for, hvordan vi helt konkret bringer projektet i mål, siger Claus Dynesen.


Den tyske myndighedsgodkendelse kan påklages ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det har Femern A/S forberedt sig grundigt på. En tysk retssag vil have betydning for, hvornår byggeriet for alvor kan begynde på tysk side.


Hovedparten af Femernbyggeriet vil finde sted på dansk side ved Rødbyhavn, hvor den store fabrik og tilhørende arbejdshavn til fremstilling af de 70.000 ton tunge tunnelelementer skal ligge.


Der skal etableres en 18 kilometer lang sænketunnel med en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem Lolland og den tyske ø Fehmarn. Femern Bælt-forbindelsen bliver en vigtig del af EUs transeuropæiske transportnet, der har til formål at skabe en bedre og mere bæredygtig infrastruktur i Europa.










Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
- Uddannelsescenter får støtte til både lagerautomat og droner
- AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Røde postkasser bliver solgt - og penere går til Danmarks Indsamling
- Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst