Transportmessen på Vestfyn ser tilbage og peger på udvalgte højdepunkter
Tirsdag 28. juni 2016 kl: 10:00
Af: RedaktionenDer var mange af nyskabende logistikprodukter at se på transportudstillingen Vestfyn Trækker, der fandt sted den sidste weekend i maj. På udstillingen kunne man se næsten alt fra et mobilt værksted til en gigantisk kran på larvefødder
![]() |
Innovativ logistikløsning
BM Autoteknik A/S havde verdenspremiere på deres helt nye containerløftesystem, BM90, som virksomheden ser et stort potentiale for i både ind- og udland. Målgruppen er autobranchen, industrien samt byggeri og anlæg.
- Systemet muliggør af- og pålæsning af containere uden brug af hjælpemidler. Når containeren skal aflæsses, skydes de hydrauliske ben ned, hvorefter lastbilen kan køres væk. Herefter sænkes containeren hydraulisk til jordniveau, siger Martin Larsen, der er regional salgschef hos BM Autoteknik.
Megatrailer kan tjene sig hjem på et år
BP Trailer A/S, en del af Brdr. Platz, er blevet dansk forhandler af dobbeltdækkertrailere fra hollandske Burgers. Ifølge beregninger fra producenten kan merinvesteringen i forhold til standardtrailere hurtigt tjene sig hjem.
- Hvis man i stedet for tre standardtrailere køber to dobbeltdækkertrailere, vil tilbagebetalingstiden på den ekstra investering typisk være et år ved 120.000 kilometer årligt over en tiårig periode, siger direktør Jens Erik Platz.

Spar tid på surring
Fyns Kran Udstyr A/S præsenterede sit nye surringssystem, Ergolash. Ved at man ikke behøver hive båndet hele vejen igennem spændet, undgås flosning, og der spares både tid ved surring og løsning.
- Desuden gør særlige magneter det lettere at fæstne surringen. Det betyder, at en enkelt mand kan klare fastsurringen alene. Og merprisen i forhold til traditionelt surringsgrej er minimal, siger salgschef Anders Helbo.
Også arrangøren selv havde helt nye produkter med på messen. Både VBG Rear End Solution, der skal gøre det enklere at opbygge en lukket bagende, og en dollyudgave af systemet MFC, der muliggør automatisk til- og frakobling af påhængskøretøjer.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tip-kærre er bygget til at køre med asfalt til asfaltmaskiner
- Tysk producent slutter den elektriske række med en ny 16 tons lastbil
- Nyt motorvejsspor mod syd skal lette trængslen på motorvejene ved Kolding
- Vognmand i Tørring tog to af samme slags med tip
- Forhandler accelererer salget af trailere
- Politi vinkede 90 lastbiler og busser ind til kontrol
- Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 12 procent
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
- Chauffør kørte uden arbejdstilladelse
- Dækproducent er køreklar med nye dæk til næste sæson
- Bestanden er vokset med knap 2,4 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)



