Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Speditionsfirma i Aalborg har købt op i Aarhus-området

Tirsdag 2. februar 2016 kl: 12:01
Af: Redaktionen

Det Aalborg-baserede speditionsfirma Uni-way A/S overtager aktiviteterne i Starfragt A/S i Egå, som især har været specialister i transporter til og fra Norge. De to virksomheder har gennem mange år været samarbejdspartnere


Speditionsfirma i Aalborg har købt op i Aarhus-området
Uni-Way A/S overtager Starfragt A/S, da Starfragts indehaver Karl Berg har valgt at stoppe og afhænde den 35 år gamle virksomhed til Uni-Way. Starfragts to medarbejdere, Jens Schmidt Lassen og Thomas N. Rasmussen, vil fortsat betjene Starfragt-kunderne - fremover med base i Aalborg, hvor de bliver en del af Uni-way’s speditørteam.


- Uni-way kører i hele Europa. Vi opererer med 70 egne trailere og tilbyder daglige forbindelser mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Vi er især stærke på Sverige, hvor Starfragt de senere år har specialiseret sig i Norge. Derfor er det attraktivt for os at overtage Starfragts aktiviteter, og vi styrker hermed vores position på det skandinaviske marked, siger administrerende direktør i Uni-way, Claus Madsen.


Han tilføjer, at de to virksomheder har samme forretningsmæssige holdning til kvalitet og service. Det betyder eksempelvis, at al kørsel til Skandinavien sker med danske biler og danske chauffører, således at servicen er i top. Ved at samle kræfterne bliver det muligt at yde kunderne en endnu bedre service.


Uni-way A/S, der har 22 medarbejdere, er danskejet. Udover kørsel med almindelige gardintrailere tilbyder Uni-way også specialtransport-løsninger og kurerkørsel, luftfragt og oversøisk transport.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst