Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet

Torsdag 29. januar 2026 kl: 09:59
Af: Redaktionen

OPDATERET 13:30: Natten til torsdag omkring klokken halv to fik Syd- & Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en ulykke på Motorvej E45 ved Aabenraa på grund af glat føre. Kort efter skete endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer på ulykkesstedet

Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser, at en 43-årig mandlig politibetjent mistede livet, mens hans 25-årige kvindelige kollega blev hårdt kvæstet skade ved ulykken. I første omgang blev de to betjente bragt til behandling på Aabenraa Sygehus, hvor den 43-årige efterfølgende døde, mens den 25-årige senere blev overført til Odense Universitetshospital, og hendes tilstand er fortsat kritisk. 
 

- Jeg er dybt berørt over meddelelsen om, at vores kollega er afgået ved døden, og at en anden kollega er kommet alvorligt til skade og fortsat er i kritisk tilstand. Vi sender vores tanker og medfølelse til alle berørte, siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.


Frits Kjeldsen er torsdag på stationen i Aabenraa, hvor de to betjente var tilknyttet:


Politiet har aktiveret sit interne kriseberedskab for at tage hånd om de berørte kolleger.


Lastbilen blev ført af en 40-årig mand. Han blev kørt til undersøgelse på Aabenraa Sygehus og er ikke umiddelbart kommet til skade.  


Motorvejen blev afspærret i forbindelse med ulykken, mens der blev foretaget en række tekniske undersøgelser på stedet. De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu afklares. Det sker i forbindelse med den efterforskning af ulykken, som er i gang.  



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst