Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus
Tirsdag 27. januar 2026 kl: 13:36
Af: Jesper ChristensenAlt for mange bilister har for travlt med at bruge deres telefon i stedet for at koncentrere sig om at køre bil. Sådan lidser det fra Østjyllands Politi, som mandag gennemførte en færdselskontrol i Aarhus Midtby
Færdselsbetjentene stod mandag morgen omkring klokken halv otte klar ved Skolebakken, Spanien, Thorvaldsensgade og på Silkeborgvej i Aabyhøj. Under den cirka halvanden time lange indsats tog politiet i alt 48 bilister i at køre med mobilen i hånden. Og bilisterne var både førere af personbiler, busser og lastbiler.
Det kostede hver af dem en bøde på 1.500 kroner plus 500 kroner til Offerfonden - og et klip i kørekortet.
Østjyllands Politi oplyser videre, at enkelte gange var bilisternes uopmærksomhed så stor, at de var tæt på at køre ind i færdselsbetjentene, som ellers stod i tydelig uniformering og vinkede trafikanterne ind til siden.
To af de bilister, som fik et klip i kørekortet mandag morgen, skal op til ny køreprøve, da mandagens klip var det tredje i deres kørekort.
- Vi ved, at uopmærksomhed er en af de hyppigste årsager til, at der sker færdselsuheld i trafikken, og det kan være ekstremt farligt for både dig selv og andre, hvis du ikke er fuldt koncentreret om din kørsel. Derfor er det nedslående at se, hvor mange bilister, der bruger håndholdt mobil og i den forbindelse er alt for ufokuserede i trafikken. Kør bil, når du kører bil og læg mobilen i handskerummet, siger politikommissær Amrik Singh Chadha fra Østjyllands Politi's Færdselssektion.
Under indsatsen blev der skrevet i alt 69 sager fordelt på 64 forskellige trafikanter. Sagerne fordelte sig på følgende vis:
- 48 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
- 6 x manglende medbringelse af kørekort
- 2 x manglende anvendelse af sikkerhedssele
- 1 x køretøj med fejl og mangler
- 7 x cyklister uden lovpligtigt lys
- 4 x førere af el-løbehjul uden lovpligtig cykelhjelm
- 1 x sag vedrørende registreringsbekendtgørelsen
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





