Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Formand for trafikselskab fortsætter

Onsdag 28. januar 2026 kl: 11:48
Af: Redaktionen

Den nye bestyrelse for Sydtrafik, der står for den kollektive bustrafik i Syd- og Sønderjylland, har været samlet for første hang efter kommunalvalget i november sidste år. På mødet konstituerede bestyrelsen sig med genvalg af både formand Preben Friis-Hauge (V) og næstformand Erik Lauritzen (S)

Sydtrafik står for den kollektive trafik i den jyske del af Region Syddanmark, og er ejet af 11 syd- og sønderjyske kommuner: Esbjerg, Billund, Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen, Varde, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, der alle har en plads hver i bestyrelsen, samt Region Syddanmark, der har to pladser i bestyrelsen.

 
Preben Friis-Hauge (V), der er valgt ind i både Varde Byråd og regionsrådet i Region Syddanmark, har siddet på formandsposten i Sydtrafik siden januar 2022. Han tager dermed hul på sin anden formandsperiode.


- Jeg takker min bestyrelseskollegaer for tilliden, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at imødekomme de forventninger, det sætter, siger han og fortsætter:


- Det gælder både i forhold til bestyrelsen, de ansatte i Sydtrafik samt alle dem, der ofte eller mindre ofte bruger den brede vifte af produkter, som vi tilbyder i den kollektive trafik.

 
På næstformandsposten fortsætter Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune.

 
I administrationen hos Sydtrafik ser man frem til arbejdet med den nye bestyrelse.


- Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med vores formandskab de næste fire år, siger Michael Aagaard, der er direktør i Sydtrafik, og fortsætter:


- Samtidigt bliver det spændende at arbejde sammen med en bestyrelse med mange nye ansigter, der kan bringe nye perspektiver til den kollektive trafik.
 

I forbindelse med kommunalvalget var der en forholdsvis stor udskiftning i Sydtrafik's bestyrelse, så det var ikke givet, at den daværende formand ville kunne fortsætte sit virke som formand efter konstitueringen på mødet fredag i sidste uge.

 
Den nye bestyrelse består af:
  • Preben Friis-Hauge (V) - Formand - Varde Kommune/Region Syddanmark
  • Erik Lauritzen (S) - Næstformand - Sønderborg Kommune
  • Poul Erik Jensen (S) Region Syddanmark
  • Jan Riber Jakobsen (K) Aabenraa Kommune
  • Robert Terkelsen (V) Billund Kommune
  • Karsten Degnbol (V) Esbjerg Kommune
  • Carsten Jørgensen (EL) Fredericia Kommune
  • Josephine Alstrup Kofod (DF) Haderslev Kommune
  • Jan Schjerning (V) Kolding Kommune
  • Bjarne Lund Henneberg (SF) Tønder Kommune
  • Gerda Haastrup Jørgensen (V) Vejle Kommune
  • Vagn Sørensen (V) Vejen Kommune
  • Lars Teglgaard (V) Varde Kommune



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Magasinet Bus 1 - 2026 er udkommet
- Jysk kommune tilbyder gratis buskort til unge og pensionister
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- Færgerederi oplever stigende efterspørgsel
- Rejsebureau øger charterudbuddet fra Aarhus Airport
- Formand for trafikselskab fortsætter
- Busser i rute blev tjekket på rutebilstationen i Aarhus
- Letbane kører med flere passagerer end forventet
- Tysk mand var syg - faldt om og døde på dækket
- Politiet tjekkede taxier ved sygehus - og skrev seks bøder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst