Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

El-drevne lastbiler skal køre fast mellem Skåne og Jylland

Tirsdag 27. januar 2026 kl: 10:00
Af: Jesper Christensen

El-drevne lastbiler skal køre fast mellem Skåne og Jylland
Øresundsbron, DSV og Kim Johansen International Transport deltager i et pilotprojekt med elektriske lastbiler på længere ruter og på tværs af landegrænser. (Foto: Tomaz Lundstedt/Øresundsbron)

Øresundsbron indgår i et pilotprojekt i samarbejde med Kim Johansen International Transport og DSV. Projektet indebærer at to el-lastbiler testkører en fast daglig langdistancerute over Øresundsbron fra Landskrona til Horsens. Pilotprojektet løber i første halvdel af 2026

Samarbejdet med de to transportvirksomheder og udviklingen af el-drevne lastbilers kapacitet og rækkevidde har gjort pilotprojektet på Øresundsbron muligt. Ruten mellem Landskrona i Skåne og Horsens  i Østjylland er på 339 kilometer og går over Øresundsbron. Bilerne skal teste både ladeinfrastruktur og fragt på tværs af landegrænser.


- Vi vil fremme initiativer, der bidrager til den grønne omstilling inden for tung transport. Gennem dette pilotprojekt håber vi at kunne vise, at tiden er inde til el-drevne lastbiler på længere crossborder-ruter over broen. Det er et vigtigt skridt mod fossilfri godstrafik, hvor samarbejde er nøglen til forandring, siger Morten Røssel, der er kundeansvarlig for godstransporter hos Øresundsbron. 


Transportvirksomhederne vil løbende evaluere pilotprojektet med målet om at opskalere brugen af el-drevne lastbiltransporter på længere strækninger. 


- Vi har i lang tid arbejdet for at reducere klimaaftrykket fra vores transporter. At teste el-drevne lastbiler på en så lang strækning mellem Sverige og Danmark er en spændende udfordring. Vi håber at kunne vise, at teknologien fungerer, og at det er muligt at levere bæredygtige løsninger også for international trafik, siger Thomas Mouritzen, der er sales manager hos Kim Johansen International Transport. 


Simon Jacobsen, der er sustainability manager hos DSV, peger på, at DSV som en af Europas største transportaktører har et ansvar for at drive udviklingen fremad. 


- Ved at deltage i dette pilotprojekt kan vi evaluere el-drevne godstransporter og ladeinfrastruktur på længere strækninger med sigte på at kunne bidrage til en mere bæredygtig logistikbranche, siger Simon Jacobsen.


Fakta om pilotprojektet:
  • To el-drevne lastbiler indsættes på en fast daglig tur over Øresundsbron
  • Ruten, der går mellem Landskrona nord for Malmö og Horsens i Østjylland, er på 339 kilometer via Øresundsbron
  • Formålet med pilotprojektet er at vise, at fossilfri tung trafik med el-drevne lastbiler også fungerer på længere strækninger og på tværs af landegrænser
  • Projektet løber i første halvår af 2026










Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- El-drevne lastbiler skal køre fast mellem Skåne og Jylland
- Dansk maritim forskning styrkes yderligere
- Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
- Bryggeri-koncern sætter strøm til distribution af sine drikkevarer
- Antallet af transporteffektive vogntog er stigende
- Vognmand med diesel i blodet har fået el i hjertet
- Antallet af nyregistrerede lette elektriske lastbiler blev mere end fordoblet
- Solceller på taget er bedre end en solcelle i hånden
- Kommuner i Hovedstadsområdet finder penge til el-delecykler
- Elektricitet mindsker klimaaftryk
- 794 ud af 34.856 er elektriske

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst