Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ARBEJDSGIVERORGANISATION:

Vejgodstransporten holder godt fast i de unge

Torsdag 22. januar 2026 kl: 11:46
Af: Redaktionen

Mens færre danske unge sidste år valgte en erhvervsuddannelse, stod det noget bedre til for vejgodstransportuddannelsen. Her underskrev man næsten det samme antal nye lærepladsaftaler som i tidligere år. Hos arbejdsgiverorgansationen ATL opfordrer branchedirektør Lars William Wesch transportvirksomhederne til at holde fast i indsatsen over for de unge

Erhvervsuddannelserne oplever set over én kam vigende tilslutning. Det fremgår blandt andet af tallene for indgåede lærepladsaftaler inden for teknologi, byggeri og transport. Ifølge en ny opgørelse fra Dansk Industri blev der i 2025 indgået over fem procent færre aftaler end i året før. 


Tallene dækker dog over store forskelle. Vejgodstransporten oplevede i 2025 således kun et marginalt fald på 1,2 procent, mens det samlede antal igangværende lærepladsaftaler er uændret.


Branchedirektør i ATL, Lars William Wesch, er stolt af, at branchen formår at holde fast i de unge trods den nedadgående tendens på erhvervsuddannelsesområdet. 


- Der er kamp om de unge som aldrig før. Ungdomsårgangene bliver mindre og flere skal aftjene værnepligt. I det lys kan vi godt tillade os at være lidt stolte af, at vi er blandt de få fag, der formår at fastholde niveauet, siger Lars William Wesch.


Virksomhederne går forrest
Han mener samtidig, at meget af årsagen skal findes i virksomhedernes store engagement med at tage lærlinge.


- Jeg er overbevist om, at resultatet især skyldes det store arbejde, der gøres lokalt, hvor mange ATL-virksomheder opretter lærepladser, udpeger mentorer og i det hele taget engagerer sig i, at vi får flere unge til at se branchens vej, siger Lars William Wesch.


Han peger samtidig på, at branchen så rigtigt, da man i sin tid valgte at satse stort på eksempelvis kampagnen "Job i transport", der er et samarbejde mellem ATL, 3F med flere.


- Job i transport og vores roadshow, der besøger skoler landet over betyder meget for, at unge får et godt og konkret indblik i branchen og de muligheder, der er for at gøre karriere. Samtidig har det haft betydning for, at over 10 procent af lærlingene i dag er kvinder, siger Lars William Wesch.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst