Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform

Torsdag 11. december 2025 kl: 15:06
Af: Redaktionen

Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
(Foto: Daimler Truck)

Daimler Truck har valgt danske Spirii som ladeplatform til et nyt europæisk ladenetværk - TruckCharge Network - for elektriske lastbiler. Spirii's platformsoftware giver eksempelvis depotejere - eksempelvis godsterminaler og transportvirksomheder - mulighed for at åbne deres ladere for samarbejdspartnere, mens flådeejere og chauffører får mulighed for at reservere laderne på forhånd


TruckCharge Network bliver halv-offentligt i den forstand, at depotejere får mulighed for at åbne deres ladenetværk for udvalgte, eksterne samarbejdspartnere. På den måde får flådeejere og chauffører flere lademuligheder - og depotejerne får en ekstra indtægt.


Spiriis ladeplatform, der sikrer styring og drift af ladestandere, brugere og betalingsløsninger, giver depotejerne mulighed for selv at sætte priser, give adgangsrettigheder og kontrollere, hvornår og hvordan netværket skal være tilgængeligt for andre.


Derudover giver en ny eMobility Service Provider-løsning flådeejere og chauffører mulighed for at reservere laderne på forhånd for at lette ruteplanlægningen og øge effektiviteten. Forkortelsen eMSP står for eMobility Service Provider.


Spiriis medstifter og administrerende direktør, Tore Harritshøj, er stolt af, at Spirii og Daimler Truck med denne løsning gør det nemmere og mere driftssikkert for flådejere inden for tung transport at skifte til el.


- Manglende lade­muligheder er en af de største barrierer for at skifte de tunge flåder ud med el-drevne køretøjer. Daimler Trucks nye ladenetværk er derfor et kæmpe fremskridt, og vi er stolte af, at vi med vores platformsløsninger og ekspertise kan bidrage til at accelerere omstillingen, siger han.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst