DSB melder om god fremdrift i investeringer
Torsdag 4. september 2025 kl: 10:58
Af: RedaktionenI sin halvårsrapport for årets første seks måneder beskriver DSB sin investering i en omfattende fornyelse af togflåden for fjern- og regionaltog, som i de kommende år vil komme til at bestå af nye, moderne, elektriske og mere klimavenlige tog. Herudover forbereder DSB omlægning af den nuværende S-bane fra en traditionel bybane til et fuldautomatisk, førerløst transportsystem
Når det gælder de nye IC5-eltogsæt har kundevækst og større efterspørgsel på togrejser betydet, at DSB har fremrykket bestillingen af yderligere 50 IC5-eltogsæt. Den samlede ordre lyder er dermed på i alt 153 eltogsæt. Der er tale om det største togindkøb i dansk historie.
Togproducenten Alstom skal levere de nye IC5-eltogsæt og stå for vedligeholdelsen af dem på to nye værksteder i Aarhus og København.
Det forventes, at de første IC5-eltogsæt vil blive sat i passagerdrift i begyndelsen af 2027.
Når det gælder EC-togvogne har DSB bestilt 240 EC-togvogne og 16 styrevogne - i alt 16 vognstammer - hos den spanske leverandør Talgo. Vognstammerne skal trækkes af EB-ellokomotiverne. Både togvogne og ellokomotiver er godkendt til at køre i Danmark og Tyskland og skal indgå i DSB’s internationale trafik. Syv vognstammer forventes at blive indsat i passagerdrift i slutningen af året.
Når det gælder S-togene i Hovedstadsområdet bliver Fremtidens S-tog fuldautomatiske. De forventes påbegyndt sat i drift i løbet af 2032. DSB har sat gang i to udbud og forventer at kunne tildele kontrakten på de nye S-tog i slutningen af året og på de understøttende systemer til fuldautomatisk drift i 1. halvår 2026.
Der er tæt samarbejde med Banedanmark om overtagelsen af S-banens infrastruktur i 2027.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- S-togsstrækning med 500 tog dagligt skal have nyt kørestrømsanlæg
- Systemfejl blokerede for togdriften
- Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus
- Havneselskab vil købe mindretalsaktionærer ud
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
- Den nye Storstrømsbro er klar til de første trafikanter til februar
- Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
- Region sætter fokus på jernbanes fremtid
- Dansere danser for nattog
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




