Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
Fredag 17. april 2026 kl: 12:07
Af: Redaktionen
(Fotos: Saga Kommunikation)
Aaskovs Heavy Haulage Management - Aaskovs ApS - der drives af Klaus Aaskov Jepsen og er specialiseret i specialtransporter, har som en af de første i den del af vejtransportbranchen investeret i en fuldt elektrisk følgebil. Med den batteri-elektriske følgebil ønsker virksomheden at reducere sit CO2-aftrykket i en ellers brændstoftung niche af transportsektoren
- Vi ved godt, at specialtransport ikke bliver 100 procent elektrisk i morgen. Men vi mener, at vi har et ansvar for at tage de første skridt, hvor det giver mening, siger Klaus Aaskov.
Han forklarer, at den nye el-følgebil først og fremmest vil blive anvendt på kortere og planlagte opgaver, hvor ladeinfrastruktur og rækkevidde kan håndteres uden at gå det forstyrre det centrale - specialtransporten.
- Overgangen til el er bestemt ikke uden udfordringer. Rækkevidden er stadig en begrænsning, især når vi har længere eller akutte opgaver, og ladeinfrastrukturen ikke altid er tilgængelig dér, hvor vi har brug for den. Det betyder også, at vi skal planlægge vores opgaver langt mere præcist end med en traditionel dieselbil, siger han og fortsætter:
- Når det er sagt, så oplever vi også klare fordele. Driftsomkostningerne til både energi og vedligehold er lavere, bilen støjer markant mindre - hvilket især er en fordel i byområder - og samtidig styrker det vores grønne profil over for både kunder og samarbejdspartnere.
Test i praksis - ikke kun signalværdi
For Aaskovs handler investeringen ikke kun om signalværdi, men om at opbygge konkret erfaring.
- Vi skal finde ud af, hvor teknologien giver værdi i praksis - og hvor den ikke gør endnu. Den viden kan vi bruge til at træffe bedre beslutninger fremadrettet, siger Klaus Aaskov.
Aaskov Specialtransport oplever samtidig, at den grønne investering også kan få betydning i forhold til virksomhedens internationale kunder. I takt med at bæredygtighed fylder mere i hele transport- og logistikbranchen, stiller flere kunder øgede krav til dokumentation og grønne initiativer i leverandørkæden.
- Vi arbejder også med kunder uden for Danmark, og her kan det her sagtens blive et konkurrenceparameter. Mange internationale virksomheder har klare klimamål, og de kigger i stigende grad på, hvordan deres samarbejdspartnere bidrager. Her kan vores investering i el-følgebil være med til at gøre en forskel, fremhæver Klaus Aaskov.
Virksomheden forventer at dele erfaringer løbende og ser investeringen som et første skridt i en længere proces mod mere bæredygtige løsninger i specialtransportsegmentet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Ny takografteknologi skaber overblik
- Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Tip-trailer med automatisk rullepresenning kan rumme 61,5 kubikmeter i kassen
- Transportkoncern får godkendt sine klimamål
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


